Lette, spændstige nudler er det perfekte tilbehør til mør stegt kylling, som er marineret i en stærk orientalsk sauce. Kyllingefilet er kaloriefattigt. Marinaden er fedtfri.
Forberedelse 10 min. + marinering. Tilberedning 10 min. 4 portioner
# Ingredienser
4 kyllingefileter à 90-100 g
160 g kinesiske nudler
1½-2 tsk smør eller margarine
½ dl fintsnittet forårsløg
MARINADE:
1-2 fed hvidløg
2 spsk hoisinsauce
2 spsk soya
2 spsk honning
1½ spsk risvineddike
½-¾ spsk reven frisk ingefær
* Tilberedning
1. Lav marinaden.
Bland hvidløg, hoisinsauce, soya, honning, eddike og
ingefær.
Bland det godt i en skål.
Hold ½ dl marinade tilbage.
Striml kyllingefileterne og vend dem i resten af marinaden,
så de dækkes på alle sider.
Dæk skålen med plastfolie og stil den på køl, ca. 30 min.
2. Kog nudlerne efter anvisning på pakken, men udelad
saltet.
Lad dem løbe af i et dørslag.
3. Smelt fedtstoffet på en stor teflonpande, mens nudlerne
koger.
Tag kyllingekødet op af marinaden og brun det på panden.
Kasser marinaden, som kødet har ligget i.
Lad kødet stege under omrøring ca. 10 min, til det er
gennemstegt
og ikke længere rosa.
4. Kom nudler, forårsløg og resten af marinaden på panden.
Rør rundt og varm igennem.
Anret på 4 tallerkener. Server straks.
Pekingnudler med kylling:
Pr. portion: Energi: Kcal 314 = kj 1315
Kulhydrat 37 g Protein 30 g Fedt 5 g (14%) Fibre 1 g
Tips:
I stedet for at brække pastaen itu holder
man den ene ende af pastabundtet nede
i det kogende vand. Når den bliver blød,
skubber man resten ned.
Inden du varmer tallerkener i ovnen, så kontroller,
at de er ovnfaste. Almindelige tallerkener er ikke
beregnet for høje temperaturer, og de vil
sprænges i ovnen.
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler eller Ris/bønner/gryn
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.