 
 
   
Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. Bagværk Hjemmebag. 
Arbejdstid: 20 min. Hævetid: 50 min. Bagetid: 15 min. Antal: 12 stk. 
 
# Ingredienser til Rundstykker,
spanske
3 dl vand 
25 g gær 
½ dl olie 
2 tsk salt 
150 g sigtemel (3 dl) 
360 g hvedemel (6 dl) 
Til pensling: 2 spsk vand og 1 spsk olie 
 
* Tilberedning af Rundstykker, spanske
1. Lun vandet (35 °C), og rør gæren ud heri. 
Rør olie i og tilsæt salt. 
 
2. Rør sigtemelet ud i gærvæden. 
Kom hvedemelet i og ælt dejen godt igennem. 
Den skal slippe fingre og bord. 
Læg dejen tilbage i skålen og lad den hæve lunt og tildækket
en halv time. 
 
3. Ælt dejen kort. 
Rul den til en tyk pølse og skær den i 12 lige store
stykker. 
Smør en bageplade eller beklæd den med bagepapir. 
Tril rundstykker, sæt dem på pladen og lad dem efterhæve
tildækket, ca 20 min. 
Sæt ovnen på 225 °C.
 
4. Pensl rundstykkerne med sammenpisket olie og vand. 
Bag bollerne midt i ovnen ca 15 min. 
Pensl rundstykkerne 2 gange med koldt vand under bagningen. 
Det gør skorpen sprød. 
Lad dem køle af utildækket på en bagerist. 
 
Tips: Halvdelen af vandet i dejen kan erstattes af
ymer. 
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
 
Se alle de bedste opskrifter med Rundstykker
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------