Logo

Pære - info

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pære - info

 
Slægten Pære består af løvfældende, ofte tornede træer eller store buske. Bladene er enkle med savtakket eller tandet rand. Blomsterne sidder i halvskærme på korte dværgskud. Frugten er rund-pæreformet og indeholder stenceller i frugtkødet.

 
Pære. Engelsk: Pear. Latin: Pyrus communis

 
Sæson: Dansk: august-januar (afhænger af sort)
Import: august-april (hele året - afhænger af sort)

 
Holdbarhed: 5-7 dage ved 2-6 °C

 
Anvendelse: Anvendes feks. naturel, til dessert, ost, bagværk eller henkoges. Svind: ca 15%


Frysning: Ja, skrælles og skæres i halve eller kvarte. Herefter koges de knapt møre i en sukkerlage tilsat lidt ascorbinsyre eller citronsaft og fryses i lagen.

 
Hvor pæren oprindeligt stammer fra, vides ikke. Men man ved dog at den har været dyrket i mere end 5000 år i bl.a. Grækenland og Italien. Pære er en oval kernefrugt med en del stenceller i frugtkødet. Umodne pærer har et hvidt og hårdt frugtkød. Modne pærer har blødt og saftigt frugtkød – oftest med en meget aromatisk smag.

 
Pære - info

Pærer høstes altid umodne, men modner i løbet af 3-4 dage ved almindelig rumtemperatur.
Modne pærer har kun kort holdbarhed. Frugtkødet brunes let pga. et højt phenolase-indhold.
Vælg pærer i butikken, som stadig er hårde og umodne. Fuldmodne pærer er meget følsomme for tryk, så det er bedste at modne dem hjemme.

Den skal være fast i konsistensen og fri for stødskader. Den skal være hel, stadig have stilken og må ikke vise tegn på indskrumpning.

 
Pære er følsomme overfor ethylen og bør generelt ikke opbevares sammen med frugter som producerer ethylen. Men hvis du vil fremskynde modningen, kan de sagtens lægges i samme skål som æblerne.

 
Tilbage til Råvarer.

 
Opskrifter med Pære

 
Pæreguide: Pærer og hvad du kan bruge dem til
Efterår er pæresæson, hvor de fleste pæresorter smager allerbedst. Pærerne kan både syltes, mostes og spises direkte fra træet. Kogebog.dk giver her en guide til de bedste pæresorter, du kan finde i supermarkedet eller naboens have.

 
Pære - info
Alexander Lucas
Skal plukkes i midten af november og holder sig nemt året ud.
Derfor er det som regel også den pære, man kan finde i supermarkederne, når sæsonen går på hæld.
Anvendelse: Er god som dessertpære grundet en syrlig sødme, som kan give lidt kant til, hvad der ellers måtte være på tallerkenen.

 
Pære - info
Comice
Comice skal plukkes i midten af oktober, og den kan nemt holde sig et par måneder med rigtig opbevaring.
Anvendelse: Frugten er æstetisk ikke den smukkeste af pæresorterne, men et meget sødt og saftigt frugtkød gør, at den er glimrende som spisepære.

 
Pære - info
Conference
Conference skal plukkes i oktober, men kan holde sig et pænt stykke tid.
Med form som en nissehue og karakteristiske brune farvninger fra bund og op er den forholdsvis nem at genkende, og Conference er også ganske populær i supermarkederne.
Anvendelse: Den er sød og saftig og gør sig godt som spisepære eller i desserter.

 
Pære - info
Grev Moltke
Pæren er forholdsvis rundt og græsgrøn med en sød smag og tendens til lidt grynet frugtkød. Pæren skal plukkes i midten af september.
Grev Moltke dyrkes ikke længere på frugtplantager, men er populær i haver rundt omkring i landet. Der er altså god chance for at finde dem i haven.
Anvendelse: Den egner sig godt til syltning eller til kager og desserter, men fungerer også fint som spisepære.

 
Pære - info
Gråpære
Gråpære skal plukkes i midten af september og spises med det samme.
Pæren holder sig ikke længe, og hvis den bliver for gammel, bliver den melet og tør. Spises den på det rigtige tidspunkt er den dog rigtig sød og saftig.
Anvendelse: Den er populær i de danske haver og er velegnet til syltning eller som tilsætning til gryderetter.

 
Pære - info
Herrepære
Plukkes herrepæren i sin modne periode i midten af september, overgår den næsten alle andre pærer i smag.
Anvendelse: Den har ikke meget tid at løbe på med dårlig holdbarhed, men hvis man er så heldig at komme forbi et træ på det rigtige tidspunkt, er det en rigtig lækker spisepære med ru hud og masser af sødme og saft.

 
Pære - info
Clapps Favorite
Clapps Favorite kendes på den gule farve med rød solside, og den skal plukkes og spises i midten af september.
Anvendelse: Den gør sig godt til henkogning og kompot og kan også laves til most, hvis man har mod på det.

 
Pære - info
Clara Frijs
Clara Frijs er den mest dyrkede pære i Danmark, og derfor også en klassiker i det lokale supermarked. Den modnes omkring september, men hvis den opbevares køligt kan den holde en måneds tid.
Anvendelse: Smagen er sød, og den er derfor voldsomt populær som spisepære. Den er ikke særligt saftig og har derfor et godt knas.
Clara Frijs gør sig også godt til desserter eller bagværk.

 
Pære - info
Coloreé de Julliet
En af de første pærer, der bliver moden omkring sidst i juli.
Anvendelse: Den smager bedst direkte fra træet, og den kan derfor ikke opbevares særligt længe. Hvis den ikke bliver plukket på det rigtige tidspunkt, vil den være grynet at spise. Den modne periode varer ikke længe, så det er med at slå til, mens tid er.

 

 
Opskrifter med Pære

 
Se også Pometets pæreguide

 
Tilbage til Råvarer.



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 8.153 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her