
 
Forkæl dig selv og dine gæster med en grøn suppe, som scorer
højt på både smag og udseende. Den smager af ærter og kan serveres med croutons på toppen
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca 20 min. 
 
# Ingredienser
500 g frosne ærter 
1 liter lys bouillon, evt. af terning 
salt, peber fra
kværn 
Worcestershire sauce 
2 æggeblommer 
1½ dl piskefløde 
 
Fremgangsmåde
1. Kom bouillonen i
en stor gryde og bring den i kog. 
Kom ærterne i og lad
dem koge møre, ca 10 min. 
2. Passer suppen gennem
en fin sigte eller kør den til mos i en blender. 
 
3. Hæld suppen
tilbage i gryden. 
Smag den til med salt, peber og Worcestershire sauce. 
Den skal kun have en
anelse skarphed. 
 
4. Pisk
æggeblommerne sammen og pisk fløden i. 
Pisk lidt af den
varme suppe i og hæld det derefter i suppen. 
Den skal varmes
igennem, men må endelig IKKE koge. 
 
5. Du kan komme
croutons på suppen, hvis du vil gøre den mere mættende. 
 
Croutons
Beregn ½-1 skive
brød pr. person. 
Skær skorpen af og skær brødet i ikke for store terninger. 
Rist terningerne
sprøde, enten på en tør pande eller i smør. 
De skal være gyldne,
ikke brankede. 
Ryst panden af og
til, så brødterningerne bliver ristet jævnt på alle sider. 
Serveres straks.