
 
Forloren hare er et farsbrød stegt med bacon og serveret med
flødesauce, grønsager og tyttebær en dansk klassiker, der er rigtig god
familiemad. 
4 personer. Er I kun to  , så halver opskriften. Arbejdstid:
30 min. Stege-/kogetid: ca. 50 min.
, så halver opskriften. Arbejdstid:
30 min. Stege-/kogetid: ca. 50 min. 
 
# Ingredienser til Forloren hare:
250 g hakket svinekød
250 g hakket kalve- eller oksekød 
1 tsk groft salt 
friskkværnet peber 
1 tsk stødt allehånde 
1 dl rasp 
2 æg 
1 dl mælk 
lidt olie til pensling 
10 skiver bacon 
 
Flødesauce: 
2½ dl piskefløde 
2 dl vand 
2 spsk hvedemel 
 
Tilbehør: 
250 g gulerødder 
500 g broccoli 
100 g tyttebærsyltetøj (se opskrift) 
evt. kartofler 
*
 
Sådan laver du Forloren hare:
Rør kødet sejt med salt. Tilsæt peber, allehånde, rasp, æg
og mælk, og rør til farsen er smidig. 
Stil den i køleskabet i ca. 30 min. 
Pensl et ovnfast fad med olie. 
Form farsen til et brød i fadet. 
Læg skiver af bacon på tværs henover og pak den tæt. 
Hæld piskefløde og 1 dl vand i fadet, sæt fadet i ovnen, og
tænd på 175 °C. 
Bag i ca. 45 min., til haren er gennemstegt (75 °C i midten
af farsbrødet). 
 
Kog stave af gulerødder og buketter af broccoli i 3-4 min. i
letsaltet vand. 
Hæld væden fra fadet i en gryde, og giv det et opkog. 
Rør mel og 1 dl vand sammen til en jævning, og pisk det i saucen.
Kog saucen i ca. 5 min., og pisk, så den ikke brænder på. 
Smag til med salt og peber. 
Skær haren i skiver, og server med flødesauce, grønsager og
tyttebærsyltetøj. 
---
 
 Rigtig mormormad uden alt for mange
dikkedarer. Det smager bare godt og fremtryller gode minder. opskrift bedst i
test 5 kokkehuer
 Rigtig mormormad uden alt for mange
dikkedarer. Det smager bare godt og fremtryller gode minder. opskrift bedst i
test 5 kokkehuer
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD