Logo

Gule ærter med svinekæber og salat med mormordressing

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gule ærter med svinekæber og salat med mormordressing

 
En skøn og lidt glemt klassiker, men svinekæber smager fantastisk. Gule ærter er propfyldt med protein. Mættende. Fedtfattigt. Billigt. God ret til mange.
4 personer
 
# Ingredienser Gule ærter med svinekæber:
Gule ærter:
1 dl olie
8 svinekæber
300 g bacon skåret i tern
2 løg skåret i tern
1 fed hvidløg, pillet og hakket
¼ knoldselleri, skrællet og skåret i tern
500 g gule ærter (flækærter)
120 g hvidvin
1 l vand
1 bouillonterning (hønsebouillon)
100 g smør
3 spsk eddike
40 g timian (kommes i kaffefilter og bindes tæt)
sennep (grov)
1 tsk salt, groft
peber

 
Salat med mormordressing:
2 salathoved (hjertesalathoveder, skyllet, og i grove stykker )
1 dl fløde
1 citron, saften af
100 g bacon skåret i tern
1 håndfuld purløg, skåret fint
¼ tsk salt, groft
sukker efter smag


* Sådan laver du Gule ærter med svinekæber:
Gule ærter:
Bacon i tern og svinekæber brunes godt i olien i en tykbundet gryde.
Løg, hvidløg, knoldselleri kommes i og ristes med i ca. 1 minut.
Tilsæt flækærter og timianposen og vend godt rundt.
Tilsæt hvidvin, 1 l vand, bouillonterning og timian og læg låg på.
Kog ved svag varme ca 1 time – rør ca. hver 10. minut og tilsæt evt. ekstra vand lidt ad gangen.
Når retten har kogt ca. 1 time, og kødet er mørt, tilsættes smør, eddike.
Smag til med salt og peber, smag gerne flere gange.
Tag timianposen op før servering.

 
Salat med mormordressing:
Rist baconen og vend med det hakkede purløg.
Pisk fløde, sukker og citron, til det er luftigt.
Smag til med salt.
Vend dressingen med hjertesalaten.
Servér grov sennep til.

 
Tips: Retten kan laves med andre kødudskæringer/typer eller bruges som tilbehør til andre retter, hvis retten laves uden kød.
Salaten kan erstattes af evt råkost eller anden god salat.
God ret at lave dagen før eller i store portioner og fryse ned.

 
Vegetarisk version: Tilbered retten uden kød og servér brød til. Tilsæt evt. flere grønsager 10 minutter, inden retten er færdig. Kom en spsk rygeost i til sidst.
I salaten kan bacon erstattes med ristet rugbrød.


Se flere retter med gule ærter HER

 
INFO: Gule ærter er en klassisk dansk ret, der traditionelt spises om vinteren. Retten hører til kategorien søbemad, som spises med ske og tilberedes i en gryde. Gule ærter består af modnede tørrede ærter, som koges møre sammen med en klar suppe kogt på kød og suppegrønsager.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 9.075 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her