
 
Her er et rigtigt hyggeprojekt til en efterårssøndag. Lav
din egen gele til efterårets og vinterens retter med mørkt kød og vildt. 
Arbejdstid 1 time Kogetid: 1 time Trækketid: 8-16 timer ca.
1 liter 
 
# Ingredienser til Hyldebær-æblegelé:
500 g hyldebær 
500 g knapt modne æbler 
2 spsk citronsaft 
¾ liter vand 
ca. 750 g sukker 
*
 
Sådan laver du Hyldebær-æblegelé:
Skyl hyldebærrene og fjern de groveste stilke. 
Vask æblerne og skær dem i kvarte. 
Læg frugten i en gryde med citronsaft og vand. 
Giv det hele et opkog under låg, og lad frugten simre helt
mør ved svag varme i ca 30 min stadig under låg. 
Hæld frugtmosen i en saftpose over en ren gryde og lad den
dryppe af i 8-16 timer. 
Rør ikke i mosen så vil geleen blive uklar. 
Mål saften og tilsæt 500 g sukker pr. halve liter saft. 
Varm blandingen igennem under omrøring, til den når
kogepunktet. 
Lad geleen koge ved stærk varme i 15-30 min., til geleen
falder i tunge dråber fra en ske. 
Tjek evt. med et termometer (den skal vise lige over 105 °C)
eller brug underkop-metoden: 
 
Læg en underkop i fryseren i god tid. 
Læg en teskefuld på den iskolde underkop og tjek
konsistensen efter 30 sekunder: træk en finger igennem og se om det flyder
sammen igen eller ej. 
 
Når geleen er færdig: Fjern evt. skum og fordel geleen i små
rengjorte glas. 
Lad geleen køle af, før glassene lukkes til. 
 
TIPS: Til en lidt mere krydret gelé, kan du koge nogle
skiver frisk ingefær sammen med frugten.
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD