
   
Møre strimler af kogt kyllingekød og babymajs er de
vigtigste ingredienser i denne lækre, klare suppe med en antydning af ingefær. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 30 min. 
 
# Ingredienser
1 dåse majs (175 g), afdryppede 
8½ dl hønsebouillon 
350 g kogt kyllingekød, skåret i strimler 
16 babymajs 
1 tsk kinesisk karrypulver 
1 cm frisk ingefær, revet 
3 spsk lys sojasauce 
2 spsk klippet purløg 
 
* Tilberedning
1. Kom dåsemajs i en foodprocessor med 1½ dl af
hønsebouillonen og blend dem til en glat puré. 
 
2. Pres majspuréen gennem en sigte med bagsiden af en ske
for at fjerne skaller. 
 
3. Hæld resten af bouillonen i en stor gryde og tilsæt
kyllingekød. 
Rør majspuréen i og bland det godt. 
 
4. Tilsæt babymajs og bring suppen i kog for jævn varme. Kog
i 10 min. 
 
5. Tilsæt kinesisk karrypulver, revet ingefær og sojasauce
og rør godt. 
Kog suppen yderligere 10-15 min. 
 
6. Rør purløg i suppen. Fordel suppen i 4 varme suppeskåle. Serveres
straks. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 206. Sukker 5 g. Proteiner 29 g. Fedt 5 g.
Kulhydrater 13 g. Mættede fedtsyrer 1 g.
 
 
 
 
 
 
Kokkens tip
Kog suppen op til 24 timer i forvejen uden at tilsætte
kyllingekød. Den afkøles, tildækkes og opbevares i køleskab. 
Tilsæt kylling og varm suppen godt igennem inden servering. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Suppe
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.