 
 
   
Nutidens store udvalg af grønsager og andre landbrugsvarer har resulteret i nyskabende tilbehør, der kan fuldende hovedmåltidet. 
Kuverter: 4-6 
 
# Ingredienser
1 bundt kinabønner / grønne bønner
2 spsk olie
2 fed hakkede hvidløg 
4 cm frisk ingefær, skrællet og revet
2 tsk gule sennepsfrø 
1 lille rødløg i tynde skiver
2 mellemstore hakkede tomater 
1 knsp sukker
salt
friske korianderblade
 
* Tilberedning
1. Fjern enderne på bønnerne og skær dem i 5 cm stykker. 
Hæld dem i et dørslag og skyl dem grundigt. 
Varm wokken op. Tilsæt olien og varm den i 30 sekunder. 
Hæld hvidløg, ingefær, sennepsfrø og løg i og lynsteg det i
30 sekunder. 
Tilsæt bønnerne og svits dem i 2 min, indtil de er klart
grønne og begynder at blive bløde. 
Hæld tomater, sukker og lidt salt i. 
Kog det under konstant omrøring i 1 minut. 
 
2. Tilsæt korianderblade og server retten straks. 
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner,
Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.