 
 
   
I kinesiske restauranter anvendes kun levende krabber, men herhjemme
kan færdigkogte anvendes med succes. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 3½ time.
Tilberedning: 10 min. 
 
# Ingredienser
1 stor eller 2 mellemstore krabber (samlet vægt ca. 750 g) 
2 spsk kinesisk risvin eller tør sherry 
1 æg, let pisket 
1 spsk Maizena 
3-4 spsk vegetabilsk olie 
1 spsk finthakket, frisk ingefær 
3-4 forårsløg, i korte stykker 
2 spsk lys sojasauce 
1 tsk sukker 
¾ dl kinesisk bouillon (se opskrift)
eller vand 
½ tsk sesamolie 
korianderblade, til pynt 
 
* Tilberedning
1. Halver krabben fra undersiden. 
Vrid kløerne af og knæk dem med ryggen af en flækkekniv
eller en stor kokkekniv. 
 
2. Kasser benene og knæk skjoldet og bryd det i flere
stykker. 
Kasser de fjeragtige gæller og mavesækken. Læg krabbekødet i
en skål. 
 
3. Rør vin, æg og Maizena sammen. 
Hæld det over krabbekødet og lad det marinere i 10-15 min. 
 
4. Varm olien i en forvarmet wok og lynsteg krabbekødet
sammen med ingefær og forårsløg i 2-3 min. 
 
5. Tilsæt sojasauce, sukker og bouillon eller vand. 
Rør det sammen og bring det i kog. 
Læg låg på og kog i 3-4 minutter, fjern låget, stænk
sesamolie over og server, pyntet med friske korianderblade. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 261. Sukker 0.5 g. Proteiner 18 g. Fedt 17 g.
Kulhydrater 5 g. Mættede fedtsyrer 2 g. 
 
 
 


Kokkens tip
Krabber bliver næsten altid solgt kogte. Krabben skal føles
tung i forhold til størrelsen, og når den rystes, skal man ikke kunne høre vand
inde i den. En god, mellemstor krabbe vil rumme ca. 500 g kød, tilstrækkeligt
til 3-4 personer. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.