Logo

Efterårsdesserter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Efterårsdesserter

 
Brug efterårets høst af danske æbler, pærer og nødder i dejlige desserter.
Her er opskrifter for enhver smag både de hurtige og nogle, der tager lidt længere tid.

 
Æblekage med karamelsauce
8-10 personer. Arbejdstid: 45 min. Koge/bagetid: 1 time. Fryse-egnet.
#
Kage:
125 g smør
4 æg
125 g sukker
200 g hvedemel
1 tsk stødt kanel
½ kg æbler
1 spsk kanelsukker

 
Karamelsauce:
75 g smør
175 g farin
2 dl piskefløde
1 tsk vaniljesukker
1 knsp salt
*

 
Tænd ovnen på 180 °C.
Smelt smørret i en lille gryde.
Pisk æg og sukker tykt med en håndmikser.
Sigt mel og kanel sammen og vend det i dejen skiftevis med det smeltede smør.
Fyld dejen i en smurt springform (22-24 cm.).

 
Skræl æblerne, udkern dem og skær dem i både.
Læg æblerne i et tæt lag på dejen og drys med kanelsukker.
Bag kagen midt i ovnen i ca. 1 time.
Tjek med en trætandstikker, om den er gennembagt.
Stil den til afkøling i formen på en rist.
Åbn formen efter 10-15 min.

 
Karamelsauce: Smelt smør i en gryde og rør farin i.
Varm igennem under omrøring, til farinen er smeltet.
Tilsæt fløde og giv det et opkog.
Lad saucen simre under omrøring i ca. 10 min.
Hæld saucen over i en skål og lad den afkøle til stuetemperatur.
Smag til med vanilje og salt.
Server kagen lun eller afkølet med karamelsaucen.



En æblekage er ikke bare en æblekage, de fås i flere typer og igen i et utal af varianter. 

Dette er en  Æblekage type 2. Se Æblekage - hvad kan det være?
 

 
Pæresnitter med chokoladesauce
4 personer. Arbejdstid: 20 min. Koge/bagetid: 20 min.

 
#
250 g butterdej
4 pærer (fx Conference)
4 spsk appelsin- eller abrikosmarmelade

 
Chokoladesauce:
50-75 g mørk chokolade
1 dl piskefløde
15 g smør
*

 
Tænd ovnen på 220 °C.
Del butterdejen i 4 rektangler eller kvadrater og læg dem på en bageplade med bagepapir.

 
Skræl pærerne, halver dem og udbor kernehusene.
Skær dem i tynde skiver og læg dem taglagt på dejstykkerne.
Smelt marmeladen (i gryde eller mikroovn) og pensl den på pærerne.
Bag snitterne midt i ovnen i 20-25 min.

 
Sauce: Hak chokoladen og smelt den i en lille gryde med fløde og smør.
Dryp chokoladesaucen over snitterne.

 

 
Toscatærte med tyttebær
1 tærte til 8-10 personer. Arbejdstid: 1 time. Hviletid: min. 1 time. Koge/bagetid: 35 min. Fryseegnet

 
#
Tærtedej:
200 g hvedemel
50 g flormelis
¼ tsk salt
125 g koldt smør
1 æggeblomme
2 spsk kold mælk (eller vand)

 
Fyld:
200 g sukker
¼ l piskefløde
100 g smør
100 g mandler (smuttede og hakkede)
100 g hasselnøddekerner (hakkede)
250 g friske tyttebær (eller frosne, optøede)

 
Tilbehør: cremefraiche
*

 
Bland mel, flormelis og salt og hak smørret i (i en foodprocessor eller med et mørdejsjern).
Saml dejen med æggeblomme og mælk eller vand.
Pak den ind og læg ,den i køleskab i min. 1 time.

 
Fyld: Smelt sukker til gylden karamel i en gryde.
Tilsæt fløde og smør og kog det jævnt under omrøring.
Tag gryden af varmen og tilsæt mandler og nødder.

 
Tænd ovnen på 200 °C.

 
Rul dejen ud og læg den i en tærteform (24-26 cm).
Prik den med en gaffel og læg et stykke bagepapir på dejen.
Fyld op med tørrede bønner el. lign. og forbag tærtebunden i 10 min.
Fjern papir og bønner og bag 5 min. mere.

 
Strø tyttebær ud over tærtebunden og fordel toscadejen ovenpå.
Bag tærten gylden i ca. 20 min.
Lad den afkøle på en rist og server med cremefraiche.

 

 
Mokkacreme med flødeskum
4 personer. Arbejdstid: 20 min. Koge/bagetid: 35 min.

 
#
¼ liter piskefløde
1 spsk neskaffe
4 æggeblommer
4 spsk sukker
2 spsk kaffelikør (kan udelades)        

 
Tilbehør: flødeskum og mørk, hakket chokolade eller kakao
*

 
Tænd ovnen på 140 °C.  
Creme: Varm fløden til lige under kogepunktet og rør neskaffen i.

 
Rør æggeblommer og sukker sammen og tilsæt kaffefløden.
Tilsæt evt. likør og si cremen over i 4 ovnfaste kopper eller glas.
Stil dem i en bradepande og hæld kogende vand ved.
Sæt dem i ovnen, til cremen sætter sig (25-35 min afhængig af koppernes facon).

 
Tag kopperne ud af ovnen, lad dem afkøle og sæt dem i køleskab indtil servering.

 
Server med flødeskum og et drys hakket mørk chokolade eller sigtet kakao.

 

 
Trifli med bananer i karamel
4 personer. Arbejdstid: 35 min. Koge/stegetid: 20 min. Ikke fryseegnet

 
#
2 dl græsk yoghurt
3 spsk flormelis
½ stang vanilje
1 dl piskefløde

 
Sprød havre:
2 dl havregryn
50 g sukker
25 g smør
35 g mandler eller hasselnødder (hakket)

 
Bananer:
150 g sukker
½ dl vand
50 g smør
4 bananer
*
Pisk yoghurt sammen med flormelis og vaniljekorn.
Pisk fløden til skum og vend den         i.
Fordel cremen i portionsglas stil dem koldt.

 
Bland havregryn og sukker og rist det gyldent på en pande med smør.
Tilsæt mandler eller nødder de sidste par min og bred det ud på et stykke bagepapir til afkøling.

 
Smelt sukker til gylden karamel på en pande.
Tilsæt vand og smør og kog det jævnt.
Skær banerne i skiver og vend dem i karamellen.
Fordel dem i de 4 glas med vaniljecreme.
Drys med sprød havre og server straks.

 
Efterårsdesserter

 
Her kan du se flere retter og gode råd i TEMAER



Find opskrifter og inspiration til gode madoplevelser og sæt mere smag på hverdagen. På Kogebog.dk finder du flere tusinde herlige opskrifter og madartikler. Få nem og hurtig madlavning til hele familien eller se Mad til 1, Madplan og Tøm køleskabet og din egen "Min kogebog" til dine egne opskrifter.

 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 14.084 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?




Effektiv reklame - klik her