
 
  Torsk og tomater tilberedt med svampe, hvidløg, urter og cremefraiche bliver tilsammen et herligt 
festmåltid. Hurtigt let og lækkert
Forberedelse 20 min. Tilberedning 20 min. 4 portioner 
 
#Ingredienser
4 torskefileter à ca. 150 g 
8 modne tomater 
200 g champignon
1 løg 
1-2 fed hvidløg 
2 spsk friskpresset citronsaft 
olie 
1 tsk tørret oregano 
salt og peber 
2 dl cremefraiche 
basilikumblade til garnering 
 
* Tilberedning
1. Skold, flå og hak tomaterne og læg dem i en skål. 
Rens svampene, skær dem i tynde skiver og bland 
dem med tomaterne. 
Pil løg og hvidløg og hak det fint. 
 
2. Skyl torskefileterne i koldt vand. 
Dryp citronsaft over og krydr med salt og peber. 
Sæt ovnen på 200 °C. 
 
3. Opvarm olien let på en pande der tåler at gå i ovnen. 
Svits oregano, løg og hvidløg ca. 1 min og tilsæt så 
tomater og svampe. 
Svits yderligere 2 min. Drys med salt og peber. 
 
4. Læg torskefileterne oven på grønsagerne og hæld 1 dl 
cremefraiche over. 
Dæk panden med aluminiumsfolie og stil den i ovnen i ca. 10
min. 
 
5. Læg fiskefileterne på et fad og hold dem varme. 
Sæt panden på komfuret ved kraftig varme. 
Pisk resten af cremefraichen i og kog saucen, til den er jævn. 
Hæld saucen over torskefileterne. garner med basilikum og 
server straks. 
 
Torsk i lækker sauce: 
Pr. portion: Energi: Kcal 322 = kj 1352 
Kulhydrat 11 g Protein 29 g Fedt 18 g (50%) Fibre 3 g 
• Al fisk indeholder rigeligt med B6-vitamin og tomater
indeholder betakaroten - begge dele styrker kroppens immunforsvar. 
 
Tips:
 
 
Den friske fisk skal pakkes ud straks efter indkøbet. 
Læg fisken i en glas- eller plastskål og opbevar den i 
køleskabet, til det er tid for tilberedningen. 
 
 
Torsk er fin at stege, koge og panere. 
Helleflynder og havkat kan også tilberedes efter denne 
opskrift, men de er noget dyrere end torsken. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.