 
 
   
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Kogetid: ca 20 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. 4 personer. 
   
# Ingredienser
til Ålefrikassé
750 g ferske ål 
2 tsk salt pr. l kogevand 
2 gulerødder 
 
Suppevisk: 
persille, laurbærblad, timian og porretop 
 
Garniture:
500 g efter årstid, gerne 3-4 slags, fx: 
Vinter: gulerødder løg porrer pastinak persillerod kartofler
Sommer: karotter blomkål bælgede ærter broccoli asparges
grønne bønner 
 
Sauce:
½ dl kogelage 
2½ dl piskefløde 
2 æggeblommer 
salt og hvid peber 
hakket persille 
*
Sådan laves Ålefrikassé
1. Gør ålene i stand. Se Ål,
flåning og rensning af. 
Skær ålene i 4-5 cm lange stykker. 
 
2. Skræl gulerødderne og del dem et par gange. 
Kom dem i en gryde med ålestykkerne og suppevisken. 
Hæld så meget vand ved, at det akkurat dækker. 
 
3. Bring lagen i kog, skum den og tilsæt salt. 
Lad ålestykkerne koge ved svag varme ca 10 min. 
Lad dem trække 5 min. i lagen under låg. 
 
Garniture:
4. Gør grønsagerne i stand. 
Skær eventuelle rodfrugter i terninger og porre i smalle
skiver. 
 
5. Tag ålestykkerne op af kogelagen, læg dem på et varmt fad.
Dæk dem til, så de holder sig varme. 
 
6. Si kogelagen og tag ½ dl fra til saucen. 
 
7. Kog grønsagerne 5 min i den resterende kogelage. 
Rodfrugter 6-7 min, andre grønsager 4-5 min. 
 
8. Tag grønsagerne op med en hulske. 
Læg dem i en skål og hold dem varme. 
 
Sauce:
9. Giv kogelagen fra pkt. 6 et hurtigt opkog med fløden. 
Tag gryden fra varmen. 
 
10. Rør æggeblommerne sammen og pisk lidt af den varme sauce
i. 
Pisk æggeblommerne i saucen.
Varm den op til lige under kogepunktet, den må ikke koge
igen, så skiller den. 
Smag til med salt og peber. 
Læg først ål, så grønsager i et halvdybt fad. 
Hæld saucen over og drys med hakket persille. 
 
Tips: Server Bondebrød, fransk
eller Landbrød
til. 
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Røget Ål
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------