Forret. Arbejdstid: 35 min. Kogetid: 20-25 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.
# Ingredienser
til Ålesuppe
500 g fersk ål
1 porre
1 gulerod
1 løg
1 kryddernellike
6-8 hele peberkorn
1¼ l vand og/eller (fiske)bouillon
salt
Suppevisk: persille, timian, laurbærblad, porretop
Smørbolle: 30 g smør (2 spsk) 20 g hvedemel (2 spsk)
hakket persille eller kørvel
*
Sådan laves Ålesuppe
1. Gør ålene i stand. Se Ål,
flåning og rensning af.
Skær ålene i ca 3 cm lange stykker.
2. Befri porren for rodtrevler , top og de yderste grove
blade.
Skyl den og skær den i ringe.
3. Skræl gulerødderne og skær dem i mønter.
Pil løget og stik nelliken i.
4. Kom ålestykkerne i en gryde sammen med grønsager,
peberkorn og suppevisk.
Hæld vand og/eller bouillon ved.
5. Bring suppen i kog og skum.
Tilsæt salt og lad retten koge ved svag varme 20-25 min.
6. Tag ålestykkerne op med en hulske og pil kødet fra
benene.
Hæld suppen gennem en sigte over i en skål og kom den
tilbage i gryden.
7. Gnid smør og hvedemel sammen til en smørbolle.
Varm suppen op, pisk smørbollen i og lad suppen koge
igennem.
Smag til med salt.
8. Kom ålekødet i gryden og lad det varme igennem.
9. Server suppen dampende varm.
Drys med hakket persille (kørvel) eller server den til.
Spis Flûtes til.
Ålesuppe, fransk:
Svits terninger af 2 skiver bacon i en gryde.
Tag dem op, tilsæt lidt olie og svits et par grofthakkede
løg og et par skiveskårne porrer i fedtstoffet.
Tilsæt 1-2 fed finthakket hvidløg og lad det svitse med
kort.
Kom ½ kg flåede, delte tomater i og endelig ½ kg istandgjort
ål, skåret i ca 3 cm lange stykker.
Læg en krydderurtebuket af persille, laurbærblad og timian
ved og hæld så meget vand ved, at det dækker, ca 1¼ l.
Krydr med salt og peber og lad suppen koge 20-35 min.
Drys baconterningerne over og server hakket persille til.
Se alle de bedste opskrifter med Fersk Ål
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------