Forret. Arbejdstid: 40 min. Kogetid, fiskefond: 15-20 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Østers i persillebouillon
16 friske østers
1 bdt persille
50 g smør
Fiskefond:
½ kg fiskeskrog og -hoveder
¾ l vand
1 spsk olie
1 porre
3 hvide peberkorn
1 spsk vineddike
½ tsk salt
1 lille bdt persille
1 timiankvist
*
Sådan laves Østers i persillebouillon
Fiskefond:
1. Skyl fiskeskrog og -hoveder koldt.
Rens porren og snit den fint.
Svits porren et par min. i olien, uden at den tager farve.
Tilsæt fiskeskrog og -hoveder, vand, peberkorn, vineddike,
salt, skyllet persille og timian.
Lad suppen koge op, skum den og kog den småt 15-20 min.
under låg.
2. Hæld grydens indhold gennem en fin sigte.
Kom fonden tilbage i gryden og kog den kraftigt ind uden
låg, så smagen intensiveres.
3. Åbn østerserne over en skål eller dyb tallerken, så
østerssaften opsamles.
Læg østerserne i skålen eller tallerkenen sammen med
østerssaften.
Se østers,
åbning af og østers.
4. Bring 1½ dl fiskefond i kog i en lille gryde.
Skyl og hak persillen.
Hæld den kogende fiskefond i blender.
Tilsæt persille og smør.
Blend saucen, så den bliver let og luftig.
5. Hæld saucen tilbage i gryden og varm den til kogepunktet,
den må ikke koge.
Anretning:
6. Kom østers og østerssaft i saucen lige inden serveringen.
Varm østerserne nogle få sekunder og tag gryden fra varmen.
Smag saucen til med salt og peber.
Anret østers og sauce i varme portionsskåle og server
straks.
Tips: Server Flûtes, Kuvertbrød eller Toast Melba til.
Østerserne skal kun varmes ganske kort tid i saucen, ellers
mister de smag og konsistens.
Saucen kan laves uden blender.
Så skal persillen hakkes meget fint, før den kommes i
fiskefonden.
Se alle de bedste opskrifter med Østers
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------