Forret. Arbejdstid: 25 min. Kogetid i alt: 30 min. Let at lave. Mellem pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser
til Østershattesuppe
250 g østershatte 
1 løg 
10 g hvedemel (1 spsk) 
1 l suppe af fjerkræ eller kalv 
2 dl piskefløde 
salt og hvid peber 
15 g smør 
2-3 tsk citronsaft 
Pynt: finthakket kørvel eller persille 
*
Sådan laves Østershattesuppe
1. Tør østershattene med et fugtigt klæde. 
Skær stokkene på svampen e af og hak dem groft. 
Skær hattene i smalle strimler. 
 
2. Pil løget og hak det fint. 
Smelt smørret i en gryde og svits løget klart. 
 
3. Drys melet over og rør godt. Opbagningen må ikke tage
farve. 
 
4. Rør suppen i lidt ad gangen. 
Tilsæt de finthakkede svampestokke og lad suppen koge ved
svag varme ca 20 min.
 
5. Si suppen over i en gryde. Pres kraften af
svampestokkene. 
Tilsæt piskefløden, varm suppen op og lad den koge ca 10 min.
uden låg ved svag varme. 
 
6. Smelt 15 g smør i en kasserolle. 
Svits østershattestrimlerne heri og tilsæt citronsaft. 
 
7. Smag suppen til med salt og peber. 
Rør svampene i og server suppen drysset med kørvel eller
persille. 
 
Tips: Server Butterdejssnitter eller
Flûtes
til. 
Champignon kan delvis erstatte østershattene. 
Suppen kan smages til med lidt tør sherry. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Østershat
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------