 
 
   
Frokost. Arbejdstid: ca. 40 minutter. Let at lave. Høj pris.
(4 personer)
 
# Ingredienser til
Asparges med røget skinke:
600 g friske, grønne asparges 
(tilsvarende mængde frosne eller fra dåse) 
salt 
Endvidere.
8 tynde skiver kogt, røget skinke 
1 dl piskefløde 
Til gratinering: 
4 spsk reven (parmesan)ost 
25 g smør 
 
* Sådan laves
Asparges med røget skinke:
1. Bræk den nederste, evt. træede ende af aspargesene, hvis
der bruges friske.
Skyl dem i koldt vand. 
Hvide asparges skal skrælles. Grønne asparges skal ikke
skrælles. 
 
2. Læg dem i kogende, letsaltet vand og kog dem 3-4
minutter, efter tykkelse. 
Tag aspargesene op med en hulske og omvind dem med et rent
viskestykke, så holder de sig tørre og varme. 
 
3. Fordel aspargesene i 8 portioner. 
Rul en skinkeskive omkring hver portion og læg dem i et
smurt, ovnfast fad. 
 
4. Hæld fløden over, drys med den revne ost og fordel
smørklatter øverst. 
 
5. Sæt fadet i en 225 °C varm ovn og gratiner i 8-10
minutter. 
Overfladen skal være gylden, men ikke brun, så smager osten
bittert. 
Server straks. 
 
Tips: 
Hvide asparges kan erstatte de grønne, Se om Asparges.
Om vinteren kan man vælge (kogte) skorzonerrødder. 
 
Se flere opskrifter
med Asparges
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------