 
 
   
Forret. Arbejdstid: 15 minutter. Afkøles: 1 time. Let at
lave. Lav pris. (4 personer)  
 
# Ingredienser til Avocadopuré:
3 avocado 
1 lille løg 
1 tsk citronsaft 
1 fed hvidløg 
½ tsk mild paprika 
1-2 spsk cremefraiche 
salt og peber 
 
Pynt:
finthakket grøn peberfrugt 
lime- eller citronskiver 
Tilbehør: flutes 
 
* Sådan laves Avocadopuré:
1. Halver avocadoerne på langs og tag stenen ud. 
Tag frugtkødet ud med en ske. Gem 4 af skallerne. 
 
2. Blend eller mos avocadokødet med løg og citronsaft. 
 
3. Tilsæt det pressede hvidløgsfed, cremefraiche og smag til
med paprika, salt og peber. 
 
4. Stil avodadopureen køligt, mindst 1 time. 
 
5. Fordel avocadopureen i  skaller. 
Pynt med finthakket peberfrugt og lime- eller citronskiver. 
Server flutes til. 
 
Tips: Avocadopureen kan også bruges som dip eller som
tilbehør til fx en skive kogt skinke. 
 
Se flere opskrifter
med Avocado
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
-----------
ooo OÔO ooo -----------