Passer til næsten alt, kød, fisk og fjerkræ.
Tilbehør Frokost. Arbejdstid: 10 min. Kogetid: 10-20 min
efter størrelse. Let at lave. Lav pris.
4 personer.
# Ingredienser til Blomkål, stuvet:
1 fast blomkålshoved
1-1½ l vand
1 tsk salt
Stuvning:
40 g smør
40 g hvedemel (4 spsk)
2 dl kogevand fra blomkålen
2 dl mælk
salt og peber
evt. reven muskatnød
* Sådan laves Blomkål, stuvet:
1. Fjern eventuelle blade og det nederste af stokken.
Læg blomkålshovedet i koldt, letsaltet vand i 15 minutter,
så eventuelle små dyr kan trække ud. Skyl det.
2. Bring vand og salt i kog.
Kom blomkålshovedet i og kog det under låg, til det er mørt.
Det skal stadig være lidt fast. Tag det op og lad det dryppe
af.
Læg eventuelt et rent (viske)stykke omkring, så holder det
sig tørt og varmt.
3. Smelt smørret i en gryde for svag varme og rør hvedemelet
i.
Rør, til massen er jævn.
Kom mælk og kogevand i lidt ad gangen og rør hele tiden
massen glat og ensartet.
4. Smag stuvningen til med salt og peber og evt. muskatnød.
Lad den småkoge et par minutter.
5. Læg blomkålshovedet helt eller delt i buketter på et fad.
Hæld stuvningen over og drys med lidt grønt, fx porresnit.
Tips: Bland
et par spsk reven (parmesan)ost i stuvningen.
Se flere
opskrifter med Blomkål
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo
OÔO ooo -----------