Fantastisk nem og lækker blommetærte, som kan bruges til
både dessert og til eftermiddagskaffen. Server gerne med creme fraiche, is
eller flødeskum
Til 4-6 personer.
Tilberedningstid: ca 45 min. Hviletid: ½ time.
# Ingredienser
Mørdej:
175 g (3 dl)
hvedemel
100 g koldt smør
½ tsk salt
1 spsk melis
½ æg
1-2 tsk isvand
Fyld:
500 g blommer eller
æbler
sukker efter behag
1 lille glas gelé
* Fremgangsmåde
1. Skær smørret i
terninger. Hak det i melet.
Derefter smuldres
smør-melblandingen mellem fingrene, til massen har konsistens som reven ost.
2. Drys med salt og
sukker, tilsæt ½ pisket æg.
Dejen samles med 1
tsk koldt vand.
Ælt den ganske kort.
Pak den ind i
alufolie og læg den i køleskabet 20-30 min.
3. Rul mørdejen ud
til en cirkel, der er lidt større end tærteformen.
Beklæd formen og prik dejen med en gaffel.
4. Dæk dejen med et
stykke alufolie eller bagepapir og fyld op med tørrede bønner, ærter eller ris
(se »bagebønner«).
5. Bag bunden på
midterste rille i en varm ovn ved 200 °C i 10 min.
Fjern papir og »bagebønner« og lad bunden bage endnu 5 min.
6. Halvér blommerne,
fjern stenene og læg dem tæt ved siden af hinanden med den buede side opad på
tærtebunden.
Drys med sukker.
7. Stil tærten
tilbage i ovnen og lad den bage 10-15 min, til blommerne er møre.
8. Lad den køle
lidt.
Smelt geleen (til
blommetærten smager ribsgelé godt), lad den køle lidt, hvorefter den øses over
tærten.
9. Tærten serveres
lun med cremefraiche eller flødeskum til.
Se opskrifter på sommerdrikke HER - og se
opskrifter på sommermad HER
INFO: Blommekage henviser til en lang række kager lavet med
enten tørret frugt eller med frisk frugt. Der findes en bred vifte af populære
blommekager.