Logo

Bouillabaisse - meilleur sur Kogebog.dk 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bouillabaisse - meilleur sur Kogebog.dk 💘 

 
Historien bag denne klassiske franske fiskesuppe er ganske charmerende; når fiskerne i Marseille kom i havn med dagens fangst, blev alle de mindst værdifulde fisk samlet i en kæmpestor gryde.
Her kogtes så en gigantisk portion fælles suppe.
Forberedelsestid 1 time. Tilberedning 1 time 10 min. Krævende. Til 4-6 pers.

 
# Ingredienser
1 lille makrel i fileter (gem benene)
2 søtunger i fileter (gem benene)
500 g havtaske i fileter (gem benene)
1 lille brosme i fileter (gem benene)
500 g ål, i mindre stykker
2 fed hvidløg. finthakkede
1 knivspids ægte safrantråde
1 gulerod, porre og fennikel, skåret i julienne (se Kokketips)
24 tynde skiver af et fransk flute
3 fed hvidløg. halverede
hakket frisk basilikum, ved servering

 
SUPPE
1 porre, løg og fennikel, fintsnittet
1 stilk bladselleri, i skiver
2 fed hvidløg
2 spsk koncentreret tomatpuré
5 dl hvidvin
1 knivspids ægte safrantråde
2 kviste frisk timian
1 laurbærblad
4 kviste frisk persille

 
ROUILLE
1 æggeblomme
1 spsk koncentreret tomatpuré
3 fed hvidløg. pressede
1 knivspids ægte safrantråde
2½ dl olie
1 bagt kartoffel, ca. 200 g

 
* Tilberedning
1. Al fisken krydres og blandes med 3 spsk olie, hakket hvidløg, safran, gulerod, fennikel og porre.
Dæk skålen tæt til og stil den i køleskabet.

 
2. Suppe: Opvarm 3 spsk olie i bunden af en stor suppegryde.
Læg fiskebenene i gryden og lad dem simre i 3 min.
Herefter røres porre, løg, fennikel, bladselleri og hvidløg i retten.
Lad den småkage i 3-5 min.
Herefter tilsættes tomatpuré og hvidvin og retten koger igen i 5 min.
Til sidst hældes 1 l vand i gryden sammen med safran, laurbær, timian og persille.
Suppen skal nu simre i mindst 20 min.
Den færdige suppe hældes igennem en si for at fjerne fiskeben og andre urenheder.
Pres så meget væske ud som muligt.
Den siede suppe hældes over i en ren gryde og koges igennem i ca. 15 min eller til den begynder at tykne en smule.
Skum overfladen for urenheder.

 
3. Rouille:
Æggeblommen kommes i en lille skål og røres sammen med tomatpuré, safran, hvidløg, salt og friskkværnet peber.
Æggeblommen røres kraftigt, mens olien tilsættes i en tynd stråle.
Når der til sidst er dannet en glat mayonnaise, moses den bagte kartoffel fint og røres ind i mayonnaisen.
Den færdige rouille stilles til side.

 
4. Fluteskiverne ristes gyldne under ovnens grill.
Når de er let afkølede, gnides hver enkelt skive med et overskåret hvidløgsfed.
Hvidløgscroutonerne stilles til side.

 
5. Hver enkelt fiskefilet skæres i ca. 6 stykker.
Fiskestykkerne og de julienne-skårne grønsager, de har trukket sammen med,
kommes i en stor gryde.
Hæld den varme suppe over fisken, og lad retten simre i ca. 7 min, til fiskestykkerne er gennemkogte.
Rør evt. et par spsk rouille i suppen; det vil gøre den lidt tykkere.
Suppen drysses med friskhakket basilikum og serveres med rouille og hvidløgscroutoner.

 
Kokketips Med »julienne« menes der grønsager, der er snittet i tændstiktynde strimler.

 
Se alle de bedste opskrifter fra Frankrig

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 4.307 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her