 
 
   
Forret. Arbejdstid: 30 minutter. Udvandes: 10-15 minutter. Kogetid: 10-15 minutter. Stegetid: ca. 5 minutter. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. (4 personer) 
   
# Ingredienser til Brisler, panerede:
500 g friske brisler (frosne skal være helt optøet) 
1 æg 
½ dl rasp 
½ dl friskreven parmesan 
50 g smør 
salt og peber 
½ citron
 
Kogelage:
1 liter vand 
2 skalotteløg 
1 stængel blegselleri med top 
1 gulerod 
1 laurbærblad 
salt og 3-4 peberkorn 
 
* Sådan laves Brisler, panerede:
1. Vand brislerne ud. Se Brisler. 
 
Kogelage:
2. Pil skalotteløgene, skær blegselleristængelen en gang
over.
Skræl guleroden og skær den i skiver. 
 
3. Læg grønsagerne i en gryde med 1 l vand. 
Tilsæt laurbærblad, lidt salt og 3-4 peberkorn. 
 
4. Bring vandet i kog og kog brislerne heri 10-15 minutter.
 
5. Lad brislerne køle af i lagen. 
 
6. Tag dem op, fjern sener og hinder og skær brislerne i
skiver. Tryk dem tørre. 
 
7. Vend herefter brislerne i sammenpisket æg og dernæst i en
blanding af rasp og reven parmesanost. 
 
8. Steg brislerne i smør på panden, et par minutter på hver
side. 
Drys med salt og peber. 
Server straks med en citronbåd. 
 
Tips: 
Fine ærter, asparges eller haricots verts passer godt som
tilbehør til panerede brisler. 
Hele kogte brisler fryses bedst i kogelagen. 
Brislerne kan dog evt. fryses panerede i skiver. Holdbarhed:
3-4 måneder. 
 
Se flere
opskrifter med Brisler
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------