Forret Frokost. Arbejdstid: 40 minutter. Udvandes: 10-15 minutter. Marineringstid for grønsager: 3 timer. Bagetid: 45-50 minutter. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. 8-10 personer
# Ingredienser til Brisselterrine:
300 g friske brisler (helst af nødden, evt. frosne)
3 kviste timian
600 g kyllingebrystkød
2 æg
skal og saft af ½ usprøjtet citron
2 spsk cremefraiche
1 dl piskefløde
1 tsk salt samt lidt peber
250 g frisk spinat (evt. helbladet frossen)
Marinade:
1 gulerod
1 porre
½ fl god rødvin
½ tsk salt
1 knsp peber
Sauce:
125 g smør
den siede rødvinsmarinade
salt og peber
Endvidere: smør til formen
Aflang form: 1½ l
* Sådan laves Brisselterrine:
Marinade:
1. Skræl guleroden og skær den i fine stave.
Gør porren i stand og skær den grønne overdel af.
Snit det hvide af porren fint.
2. Kom grønsagerne i en skål, tilsæt salt og peber og hæld
rødvinen over.
Lad grønsagerne marinere ca. 3 timer.
Brisler:
3. Vand brislerne ud. Se Brisler.
4. Kom brislerne i kogende, letsaltet vand og kog dem ca 5
min sammen med timiankvistene.
Tag brislerne op, skyl dem i koldt vand og befri dem for
hinder og uregelmæssigheder.
5. Skær brislerne i mundrette stykker.
6. Befri kyllingekødet for skind og andet uregelmæssigt.
Hak eller blend kødet og rør æggene i, et ad gangen.
Tilsæt citronskal og-saft og rør til sidst cremefraiche og
fløde i.
Smag til med salt og peber.
Vend brisselstykkerne i og stil terrinemassen køligt, til
den skal bruges.
7. Skyl spinaten godt i koldt vand.
Fjern grimme blade. Befri spinaten for grove stængler.
Giv spinaten et kort opkog i letsaltet vand og spul den
straks koldt i en sigte.
Så bevarer den smag og farve bedst. Lad den dryppe godt af.
Frossen spinat skal blot tøes igennem.
8. Sæt ovnen på 200°C.
Smør en form godt og beklæd den med spinatbladene.
Fordel terrinemassen i formen og dæk den med alufolie.
Sæt terrinen i vandbad i en varm ovn 45-50 minutter.
Vandet skal stå 2/3 op om formen.
Tag den ud og lad den svale lidt.
Sauce:
9. Si marinaden. Hæld den i en gryde og lad den koge lidt
ind.
Pisk smørret i lidt ad gangen og smag til med salt og peber.
10. Vend terrinen ud på et fad og fordel urterne omkring.
Server saucen og groft, lyst brød til.
Tips: Brisselterrine er også fin kold. Brisselterrine
kan portionsanrettes.
Fordel en portion urter på hvert stykke og hæld lidt sauce
ved.
Se flere
opskrifter med Brisler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------