 
 
  Det er både lækkert og smukt med forskelligt farvede tortellini. Giv disse fyldte pastapuder yderligere smag med en basilikumvinaigrette.
Server med en grøn salat. 
Forberedelse 10 min. Tilberedning 10 min. 4 portioner 
 
# Ingredienser
250 g tortellini med ostefyld 
2 røde peberfrugter 
 
VINAIGRETTE: 
2 fed hvidløg 
½ dl rødvinseddike 
½ dl hønsebouillon 
2 spsk hakket frisk basilikum eller 
1 tsk tørret basilikum 
½ tsk dijonsennep 
½ tsk friskkværnet peber 
2 spsk olie 
 
* Tilberedning
1. Kog tortellinien efter pakkens anvisninger. 
Rens peberfrugterne og skær dem i tynde strimler. 
Kom peberfrugterne ned til tortellinien de sidste 
minutter af kogetiden. 
Lad tortellini og peberfrugt dryppe af i et dørslag. 
 
2. Bland vinaigretten mens tortellinien koger. 
Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint. 
Pisk vineddike, bouillon, basilikum, hvidløg, sennep, 
peber og olie til alt er godt blandet. 
 
3. Læg tortellini og peberfrugt i en stor skål. 
Dryp vinaigretten over tortellinien og vend det rundt 
så al pasta dækkes med dressing. 
Anret pastaen på 4 tallerkener. 
 
VARIATION 
Prøv at anvende basilikumvinaigretten til en kold
pastasalat. 
Den er også god til en kartoffelsalat. 
 
Brogede tortellini:
Pr. portion: Energi: Kcal 555 = kj 2382 
Kulhydrat 50 g Protein 11 g Fedt 8 g (23%) Fibre 5 g 
• Rød peberfrugt indeholder meget C-vitamin. 
 
Tips:
 
 
Tør basilikum: Skyl og tør på køkkenrulle. 
Lad bladene tørre på en rist eller hæng kvistene 
med hovederne nedad, mørkt og tørt. 
Smuldr ned i et glas. 
 
 
Opbevar friske basilikumkviste i et glas 
med koldt vand. Dæk med et stykke fugtig 
køkkenrulle. De holder sig på køl i op til en uge. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler  eller Ris/bønner/gryn
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.