9 forslag og opskrifter på syltede grønsager - det er super
nemt og så velsmagende. Vi danskere har en rig tradition for at spise syltede grønsager
som tilbehør til vores mad. I gamle dage brugte man syltning til at 'komme
sommeren på glas' således at man kunne spise sine egne grønsager hele året. I
dag, hvor man kan få grønsager hele året, spiser vi syltet grønt ganske simpelt
fordi, det smager umanerligt godt. Vi ved alle, at syltede grønsager smager
fantastisk til vores klassiske danske mad, men de kan så meget mere. Gå på
opdagelse i vores opskrifter her på siden, og få inspiration til, hvordan du
kan bruge syltet grønt i mange gode retter. Grønsagernes sprødhed og smagen af
både sødme og syrlighed gør noget ekstra for alle dine livretter.
Krukker og glas med
pikant tilbehør:
1. Syltede rødbeder. 2.
Bulgarsk
pebersalat. 3. Syltede asier. 4. Agurkesalat. 5. Græskar med ingefær.
6. Syltede grønsager. 7. Syltede tomater. 8. Chutney og 9. Syltede løg.
Chutney
# Ingredienser:
½ kg faste, syrlige
æbler
½ kg blommer
½ kg sguash eller
græskar
½ kg tomater
400 g løg
100 g skalotteløg
3-4 fed hvidløg
5 dl (ca. 450 g)
melis
50 g salt
Lage:
½ liter eddike
4 små stykker hel
ingefær
1 tsk hele nelliker
1 tsk paprika edelsüss
.
½ tsk cayennepeber
1 knsp reven muskat
1 stykke hel kanel
* Tilberedning:
1. Vask frugter og
grønsagerne; fjern kerner og sten.
Hak det alt sammen
groft og kom det i en gryde.
Bland sukker og salt
og drys det over.
Lad gryden stå koldt
og tildækket natten over.
2. Kom de hele
krydderier i en lille pose af gazestof eller i et teæg,
som stikkes ned i gryden og bindes fast.
Hæld eddiken over
frugten.
Tilsæt de stødte
krydderier og varm det op til kogepunktet over svag varme.
Lad chutneyen stå og
småkoge uden låg i ca 2 timer, til den er jævn.
Rør af og til i den,
og tag gazeposen eller teægget op, når den er færdig.
3. Chutneyen fyldes
på rene glas, som straks lukkes til.
Til
toppen
Syltede asier
# Ingredienser:
2½ kg asier
2 liter kogende vand
2 spsk salt
Lage:
1 liter eddike
6 dl (500 g) melis
250 g skalotteløg
1 spsk sorte og 1
spsk gule sennepsfrø
1-2 tørrede chilipebre
dildskærme
1 tsk hele hvide og
1 tsk hele sorte peberkorn
* Tilberedning:
1. Skyl og skræl
asierne. Skær dem igennem på langs.
Skrab kernerne ud
med en rustfri ske.
Asier kan være
bitre, og det er nødvendigt at smage på dem.
Bitterstoffet sidder
i stilken.
2. Hæld kogende vand
over asierne og drys dem med salt.
Lad dem stå koldt i
6-12 timer, evt. med et let pres.
3. Tag asierne op og
tør dem godt i køkkenrulle eller viskestykke.
Kom dem i rene krukker eller glas.
4. Kog en lage af
eddike og sukker og kom de rensede løg i lagen.
De skal koge i 3
minutter.
Kom krydderier og
dildskærme i og
giv lagen et opkog
inden gryden tages fra varmen.
5. Hæld den varme
lage over asierne og lad glas og
krukker stå til
indholdet er helt afkølet, inden de lukkes.
Se alle de bedste opskrifter med Asier
Til
toppen
Syltede rødbeder
# Ingredienser:
2 kg små jævne
rødbeder
1 stk peberrod (ca. 5 cm)
Lage:
7½ dl eddike
6 dl (500 g) melis
* Tilberedning:
1. Vask rødbederne
godt.
Kog dem møre i
letsaltet eller usaltet vand i ca 25 min, afhængigt af størrelsen.
2. Hold dem under
rindende koldt vand og gnid skrællen af.
Kom dem i en ren
krukke eller et glas sammen med den rensede skivede peberrod.
3. Kog lagen og hæld
den over rødbederne, til de er godt dækket.
Luk krukken til, og lad rødbederne trække mindst 5 døgn, før de spises.
Opbevares koldt.
NB! Store rødbeder koges i ca 45 min og skæres i
skiver. Drys kommen mellem lagene.
Se alle de bedste opskrifter med Rødbeder
Til
toppen
Bulgarsk pebersalat
# Ingredienser:
1 kg grønne, røde
eller gule peberfrugter
1 løg
Lage:
2½ dl eddike
2 dl (ca 150 g)
melis
1 tsk salt
* Tilberedning:
1. Skyl
peberfrugterne og tør dem af.
Skær dem igennem på
langs, tag frøene ud og skær frugtkødet i smalle strimler.
2. Læg
peberstrimlerne i en kasserolle og hæld kogende vand på til de er dækket.
Lad dem småkoge
under låg i ca 2 min og hæld så kogevandet fra.
3. Kog en lage af
eddike, sukker og salt, kom peberstrimler og tynde løgringe i og
lad dem koge i lagen over svag varme 5-10 min.
4. Kom salaten på
rene glas, som straks tillukkes.
Se alle de bedste opskrifter med Peberfrugter
Til
toppen
Syltede peberfrugter
# Ingredienser:
6-7 store røde og
grønne peberfrugter
5 dl eddike
2½ dl vand
1½ dl (125 g) melis
* Tilberedning:
1. Vask
peberfrugterne. Skær stilken af og skrab kernerne ud.
2. Kog en lage af
eddike, vand og sukker og lad den koge i ca 8 min.
3. Læg
peberfrugterne i lagen og lad dem koge over svag varme i ca 2 min.
4. Tag
peberfrugterne op med en hulske og stil dem på højkant i rene, varme glas.
Hæld lagen over og
bind glassene til.
Hele, syltede
peberfrugter er lækkert tilbehør til en hakkebøf eller frikadeller.
Se alle de bedste opskrifter med Peberfrugter
Til
toppen
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.