Skærmdild. Engelsk: Dill seed. Latin: Anethum graveolens
Sæson: Dansk: -. Import: -
Anvendelse: Dild er en almindelig dyrket krydderurt og medicinplante,
hvis unge finfligede, friske blade anvendes i salater og fiskeretter samt som
garniture. Senere på sommeren anvendes de modne dildskærme som krydderi ved
bl.a. syltning af agurker, asier, dildolie og er også smukke i dekorationer.
Prøv fx dildeddike eller dildsnaps.
Dildskærm har som navnet antyder store blomsterskærme.
Frøene høstes ved at klippe skærmen af når frøene er modne. Skærmen vendes på
hovedet i en papirspose og placeres et lunt sted i ca. en uge. Herefter har
frøene løsnet sig fra skærmen, sidder der stadig nogle fast, kan man lige ryste
resten løs.
Opbevar frøene i en lufttæt beholder.
Dild er en enårig urt af skærmplante-familien. Dild er i
familie med fennikel og persille, og dens blade har store lighedstræk med
fennikel. Planten kan blive op til en meter høj. Det er den eneste art i slægten
Anethum.
Udbredelse: Dild stammer oprindelig fra Centralasien og
planten er vildtvoksende i Mellemøsten. Planten kendes helt tilbage fra det
gamle Egypten. Herfra bredte den sig til Grækenland, Rom og det øvrige Europa.
I dag anvendes dild først og fremmest i Nord-, Mellem- og Østeuropa, mens den
kun anvendes i minimalt omfang i Middelhavsområdet.
Opskrifter med dildskærm
Tilbage til Råvarer.