Logo

Dueterrine

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dueterrine 

 
Forret Frokost Vildt. Arbejdstid: 1½ time Trækketid: 2 timer Bagetid: ca 1½ time. Svær at lave. Høj pris.  Kan tilberedes i mikroovn Fryse-egnet. 6-8 personer

 
# Ingredienser til Dueterrine:
3 unge duer
indmad fra duerne
500 g kogeflæsk uden svær
4 enebær
2 spsk cognac
2 spsk portvin
1 kvist frisk timian eller ½ tsk tørret
2 stilke frisk merian eller 1 tsk tørret
125 g bacon i skiver
½ tsk salt
Ovnfast form
*
Sådan laves Dueterrine:
1. Gør duerne i stand og udben dem. Se Due.
Underlår og vinger skal ikke bruges. Del brystfileterne en eller to gange.

 
2. Blend eller hak resten af kødet i en kødhakkemaskine sammen med hjerter, kråser, levere og flæskekød.

 
3. Knus enebærrene fint og hak krydderurterne. Rør begge dele i farsen.
Tilsæt cognac og portvin.
Dæk farsen til og lad den stå og trække et svalt sted et par timer.

 
4. Beklæd en ovnfast form med tynde baconskiver. Gem nogle til at lægge øverst.

 
5. Fordel 1/3 af kødfarsen i formen, læg nogle hele stykker duekød på.
Kom 1/3 fars over de hele stykker, og fordel resten af duestykkerne ovenpå.
Læg den resterende fars på og læg baconstykkerne øverst.

 
6. Sæt terrinen i en 175°C varm ovn og bag den i ca 1½ time.
Lad terrinen blive helt kold, før den serveres. Bag den eventuelt dagen før.
Server flutes og salat til.

 
Tips: Baconstykkerne kan erstattes med fersk spæk, der er knap så dominerende. Eller erstat bacon eller spæk med smør.
Smør formen godt inden farsen lægges i og sæt terrinen tildækket i varmt vandbad i ca 1½ time ved 175°C. Vandet må kun gå ¾ op ad formen.
Terrinen krymper og synker lidt sammen.
Underlår og vinger kan brunes af i smør sammen med lidt urter og koges i halvt vand og halvt portvin (mindst muligt), sies og stilles koldt, til det gelerer.
Server skyen til eller dæk den afkølede terrine med skyen og stil den koldt til næste dag.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Duer

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.369 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?



Effektiv reklame - klik her