Da fryseren blev
lanceret, gav den enorme muligheder. Høsten af bær, frugt og grønsager giver
fine råvarer hele vinteren. Brød kan altid serveres friskt, og færdige retter
kan portionsvis gemmes til frokoster og hurtige middage.
Hvad sker ved
frysning?
Dybfrysning slår ikke
levnedsmidlets mikroorganismer ihjel, men stopper deres vækst. Når
levnedsmidlet tøes op, bliver de aktive igen. Frosne varer kan ikke mugne eller
gære. Du behøver ikke tilsætte konserveringsmiddel.
Bær behøver ikke
forbehandles før frysning. Frugt som æbler, pærer og blommer bliver bedst, hvis
de fryses i sukkerlage. Æbler og andre frugter kan også koges først og passeres
til mos.
De fleste grønsager
blancheres et par minutter før de fryses ned. Undtagelser er krydderurter som
dild, persille og purløg.
Kød, fisk og fjerkræ
kan med godt resultat fryses ned rå.
Hurtig
indfrysning
Når indfrysningen
starter, bør fryserens temperatur være -25 °C eller lavere. Hvor meget du kan
lægge i ad gangen, står i fryserens brugsanvisning. Som regel er det 5-8 kg
varer pr. 100 liter fryser. Det er bedst, hvis det som skal fryses, er koldt,
når det lægges ned. Du sparer energi, og temperaturen i fryseren stiger ikke så
meget.
Ved en for høj
temperatur sker indfrysningen for langsomt. Der dannes iskrystaller som
sprænger cellevæggene, og varerne bliver tørre og kedelige når de tøes op.
Lagringstemperaturen
skal være -180 °C. En fryser der er fyldt op sparer energi og har lettere ved
at holde temperaturen end en halvfyldt.
Bær og frugt
Alle bær og mange
frugter kan fryses på tre måder: Uden sukker, med sukker og i sukkerlage.
• Pluk bær og frugt i tørt vejr.
Hindbær kan plukkes direkte i frostemballagen. Frys dem så nyplukkede som
muligt.
• Rens bærrene.
Fjern beskadigede og dårlige bær. Nip stikkelsbær. Kirsebær behøver ikke
udstenes. Læg bløde bær for sig og brug dem til mos eller puré.
• Hvis bærrene skal
skylles gøres det inden stilke fjernes.
Så bevares smag og
saft. Lad frugterne dryppe godt af.
• Faste bær som
stikkelsbær pakkes i fryseposer, bløde bær som jordbær i plastboxe.
• Visse bær er gode
at mixe til puré og fryse i boxe. Solbærpuré er praktisk at have - lige til at
tage op og bruge til sorbet, parfait eller som fyld. Men frys også nogle hele
bær ned.
Med flere poser i fryseren kan du tage den ønskede mængde op og koge syltetøj
eller saft i mindre mængder og således have frisk syltetøj i hele vinter- og
forårssæsonen
• Frugt kan
løsfryses eller fryses i sukkerlage. Skræl pærer og æbler. Del dem i halve
eller både. Ferskner og blommer kan evt. flåes. Skold dem gerne først.
Tørsukrede bær
Sukker beskytter bær
mod iltning, så farve, aroma, konsistens og vitaminer bevares bedre.
Ca 1 liter bær
kræver ½-4 dl sukker, til ca 5 liter bær behøves 2½-7½ dl sukker (afhængig af
bærrenes sødme). Læg de tørre eller godt afdryppede bær lagvis i boxene med
sukkeret.
Rårørte bær
Meget modne, bløde
bær bliver bedst, hvis de mixes eller røres med lidt sukker. 1 liter rensede
bær kræver 1-1½ dl sukker.
Frysning i
sukkerlage
En god metode til fx
kirsebær.
Sukkerlage til 1 liter rensede bær laver du af 2½ dl vand og 1-2 dl sukker, 4
liter bær kræver 1 liter vand og 4-8 dl sukker.
Giv sukkerlagen et
opkog. Afkøl. Læg bærrene i glas eller boxe. Hæld lage på så bærrene dækkes.
Fyld ikke helt - lagen udvider sig noget ved frysningen.
På samme måde kan
blommer, halve æbler, pærer eller ferskner fryses. Til 2 kg frugt bruges 1
liter vand og 1½-2 dl sukker.
Frugterne koges knapt møre nogle minutter i lagen. Tag dem op med en hulske.
Afkøl frugten og pak den i fryseposer eller boxe. Hæld den kolde lage på.
Blommer kan fryses
hele med skal og sten i fryseposer. Gode til marmelade, saft, eller syltetøj.
Grønsager
Alle grønsager
undtagen krydderurter, skal blancheres. Ellers kan enzymer i grønsagerne give
smags-, konsistens- og farveforandringer.
• Bønner og
sukkerærter nippes, dvs. trådene langs bælgens sider skal trækkes af.
• Spæde rødbeder
børstes godt.
Rodtrådene skal blive på. Skræl rødbederne efter blancheringen.
• Nye kartofler skrabes og sorteres efter størrelse, så koger de mere jævnt,
når de er tøet op.
• Nælder, spinat,
sølvbede og grønkål skylles godt. Riv bladene løs fra stænglerne. Blancher
bladene og hak dem. Spæde spinatblade kan være hele.
• Rodfrugter og
porrer til færdige suppeblandinger strimles og blandes.
Tyttebær, hindbær,
blåbær, multebær og ribs kan renses og tørsukres. Undgå at skylle hvis det er
muligt. Jordbær kan skives og tørsukres. Hele bær kan også tørsukres.
Blommer, halve
æbler, pærer eller ferskner kan koges i sukkerlage. Pak frugten i plastboxe og
hæld kold lage på. Dæk med tynde citrusskiver så mørkner frugten ikke så let.
Grønsager blancheres
2-6 minutter afhængig af sorten, afkøles hurtigt og pakkes. Tiden fra høst til
frysning skal være så kort som muligt, så bevares smag, farve og vitaminer.
Bland gerne sorter som porre, peberfrugt. squash - lige klar til gryder, supper
eller gratiner.
Bladgrønsager, ærter
og bønner blancheres. Spinat, nælder, sølvbede og grønkål hakkes. Små fine
ærtebælge pakkes i små portioner. Persille og dild kan hakkes direkte i små
boxe, purløg ligeså. Smuldr krydderurter direkte fra pakken når den skal i
retten.
Blancher sådan
her:
1 kg grønsager
3-4 liter vand
1 tsk salt/liter
vand
1. Læg ca 500 g grønsager
ad gangen i kogende, saltet vand.
Kog hurtigt, højst et par minutter.
2. Tag grønsagerne
op med en hulske eller hæld dem i et dørslag. Afkøl dem hurtigt under rindende
koldt vand, så farver og vitaminer bevares.
Svampe
Frys svampe
nyplukkede, blancherede - med eller uden væde - eller smørstegte. Alle
spisesvampe kan fryses hver for sig eller blandes.
Rens svampene. Skyl
kun hvis det er nødvendigt. Del store svampe.
Blancher svampene i
en gryde ved svag varme til de er faldet sammen. Køl helt af.
Svampe med væde
fordeler du i små plastboxe. Hæld væden på, evt. spædet med lidt koldt kogt
saltvand. Fyld kun boxene til 2 cm fra kanten.
Smørstegte svampe:
Steg de rensede svampe i lidt fedtstof til de falder sammen. Lad dem køle af,
pak ind og frys ned.
God indpakning
Valget af indpakning
er vigtigt for resultat og holdbarhed. Materialet skal være så tæt, at det ikke
slipper fugtighed, smag eller lugt ind eller ud. Det skal desuden beskytte mod
stød og udtørring. Særlig vigtigt er det med holdbart materiale, når der er
ben, som kan rive yderposen itu.
Plast eller alufolie
er mest almindeligt. Hvad du vælger, afhænger af hvad der skal fryses.
Det er vigtigt altid
at vælge materiale som er beregnet til frysning. Alufolie skal altså være
mærket frysefolie.
Flergangspakninger
skal være lette at rengøre. Anvend gerne fx mælke-, juice- eller yoghurt-
pakninger. De er gode som yderemballage til fryseposer af plast.
Fryse tips
• Vælg nyhøstet og
friskt. Kort tid fra høst til frost!
• Pak godt ind - så
undgåes udtørring og forringet smag.
• Gem ikke for længe.
Gå fryseren igennem af og til, fx ved afrimning.
• Sørg for at
opbevaringstemperaturen er rigtig: -18 °C.
• Langsom optøning
giver det bedste resultat. Gerne i køleskabet.
Mælk, ost og æg
De fleste mælketyper
kan fryses. Bedst resultat giver en helt uåbnet pakning. Lad mælken tø helt op.
Ryst den godt inden brug.
Holdbarhed ca 3 mdr.
• Kærnemælk er ikke
velegnet, da den skiller ved optøning.
• Fløde der har
været frossen kan ikke piskes til skum, men er fin i madlavning. Rester kan
fryses ned som isterninger. Gode at bruge i en sauce, fx cremefraiche egner sig
ikke til frysning. Den bliver grynet.
• Ost kan fryses.
Optøes ved stuetemperatur, så den ikke smuldrer. Frys reven ost i små pakninger
til fx gratiner. Fede oste egner sig bedst.
• Æg kan fryses blot
de er let sammenpiskede. Hvider og blommer kan fryses hver for sig.
Holdbarhed ca 6 mdr.
Færdige retter kan
tilberedes og fryses i pakninger med en eller flere portioner.
Lav gerne en større portion af fx hvide bønner, risotto eller ratatouille og
frys ned. Eller tilbered en portionsfisk med sauce eller krydret grønsagsmix
ovenpå.
Før festen kan du begynde forberedelserne i god tid og fryse ned, så retterne
kan tages ud, optøes og varmes på selve dagen.
Kød
Alt kød kan fryses:
svine-, kalve-, okse- og lammekød, vildt og kylling.
• Kød skal fryses
hurtigt og i ikke for store stykker. Det tager for lang tid for en steg på 3-4
kg at blive frossen. Der dannes store iskrystaller som sprænger cellerne, og
det optøede kød bliver tørt og kedeligt.
• Råt kød skal
udbenes så meget som muligt, så det ikke fylder for meget. Ben river også let
hul i pakningen.
• Kød i skiver -
bøffer og koteletter - løsfryses og pakkes ind med smørrebrødspapir mellem
lagene. Så kan du tage så mange stykker ud, du skal bruge til middagen.
• Hakket kød lægges
i plastpose og trykkes fladt ud. Så er det hurtigt at tø op. Evt. kan kødet
deles i 100-gramsstykker, så kan du tage fx 200 g ud til en sauce eller 2
hamburgere.
Gode
"fryseretter" er gryder, supper, kød i tern med sauce og grønsager,
skivet steg osv. Kan fryses i portioner af alle størrelser, fx til
frokostanretninger.
Fisk
Fisk kan fryses rå
eller tilberedt. Fed fisk holder sig længere hvis den fryses i vand.
• Fisken gøres i
stand. Fjern indvolde, skæl, finner og gæller. Al fisk kan også fryses i
fileter.
Det er meget vigtigt, at pakningen er lufttæt, for fisk udtørrer og harskner
meget hurtigt.
• Frossen fisk
tilberedes uoptøet eller halvtøet. Retter af fisk gøres helt færdige før
frysning. En undtagelse er gratiner, hvor selve gratineringen sker efter
optøningen. Patéer bliver også bedst, hvis de fryses før bagning.
Brød
Alt brød og småkager
af alle slags kan fryses. Blødt brød indeholder meget vand og må derfor pakkes
meget godt ind, så det ikke tørrer ud. Brød med meget fedt (fx wienerbrød)
holder sig kortere tid. Max 3 måneder mod 5 måneder for almindeligt hvedebrød.
• Frys gerne brød
ned i pakninger der passer til en dags forbrug.
Skær evt. brødet i skiver, som kan lægges direkte på brødristeren.
• Glutenfrit brød
bør skives før frysning. Så smuldrer det mindre, og du får friskt saftigt brød
hver gang.
HOLDBARHEDSTABEL FOR
DYBFRYSNING
Grønsager 12
mdr.
Svampe 12
mdr.
Frugt 12
mdr.
Bær 12 mdr.
Kød, magert 10 mdr.
Kød, fedt 3 mdr.
Hakket kød 3 mdr.
Indmad 3 mdr.
Fisk, mager 3-6 mdr.
Fisk, fed 2-4 mdr.
Madbrød 12
mdr.
Hvedebrød 6 mdr.
Finere bagværk (fx
wienerbrød) 3 mdr.
Færdige tærter 1-2 mdr.
Færdige retter (efter fedtindhold) 3-6 mdr.
Kødskiver løsfryses
med folie imellem og pakkes i en pakke.
Hakket kød trykkes
ud og snittes i 100 g-tern.
Nemme at brække det rette antal fra hinanden!
Fed fisk fryses
bedst i vand til en blok.
Her er det makrel som er lagt i en form. Vand hældes på og formen stilles i
fryseren.
Når blokken er
frossen tages den ud af formen og pakkes i frostpose.
Uhævet, ubagt brød
kan fryses som dej eller formet på en plade.
Tag pladen ud af
fryseren og pak i poser.
Når de skal bages,
optøes bollerne og bages ved ca 25 °C lavere temperatur end ved sædvanlig
bagning.
Se de bedste opskrifter der er Fryseegnet
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------