Logo

Fasanpaté, indbagt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fasanpaté, indbagt 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: 50 min. Dej skal hvile: ca 4 timer Brystfileter skal trække: ca 4 timer. Fars skal hvile: ca 2 timer Trækketid, pate: ca 1 time. Bagetid: ca 1½ time Kogetid, suppe: ½ time Afkøling: ca 8 timer. Svær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn.  Fryse-egnet. (6 personer) 

 
# Ingredienser til Fasanpaté, indbagt:
1 stor fasan (1½ kg)
hjerte og lever fra fasanen
200 g kalvekød
200 g stribet flæsk
4 skalotteløg
evt. 1-2 fed hvidløg
1,5 dl portvin
1 dl piskefløde
2 æg
2 tsk finthakket persille
1 tsk timianblade (eller ½ tsk tørret)
salt og peber

 
Dej:
500 g hvedemel (ca. 8½ dl)
125 g smør
1 æg
1¾ dl koldt vand
1 spsk salt
Pensling: 1 æg

 
Portvinssky:
fasanskroget
2 gulerødder
4 skalotteløg
krydderurtebuket af persille, timian og laurbærblad
5 peberkorn
salt
1 dl portvin
3-4 blade husblas
Patéform: ca 1 liter

 
* Sådan laves Fasanpaté, indbagt:
1. Hak smørret i melet, tilsæt salt og saml hurtigt dejen med ægget og det kolde vand.
Tilsæt eventuelt lidt mere vand.

 
2. Læg dejen omvundet og køligt ca 4 timer.

 
3. Skær brystfileterne af fasanen og befri dem for skind.
Skær dem i strimler og læg dem i en så lille skål som muligt.
Hæld portvinen over og lad dem trække mindst 4 timer.

 
4. Skær resten af kødet af fasanen og hak det en gang igennem kødmaskinen, med eller uden skind, sammen med lever og hjerte, kalvekødet, flæsket og skalotteløgene.

 
5. Tilsæt piskefløden, æggene, eventuelt de knuste hvidløgsfed og krydderurterne.
Krydr med salt og peber.
Rør farsen godt sammen og lad den hvile et par timer.

 
6. Tilsæt marinaden fra brystfileterne og rør farsen godt igennem.

 
7. Udrul ¾ af dejen og beklæd den smurte pateform.

 
8. Del ægget og pensl dejen med æggehvide.

 
9. Læg skiftevis fars og strimler af fasanbryst i formen. Slut med fars.

 
10. Pisk resten af æggehviden sammen med æggeblommen og pensl dejkanten hermed.

 
11. Udrul resten af dejen og læg det over patéen som et dejlåg.
Skær et hul i midten af patéen og form en »skorsten« af dejen.
Pensl dejlåget med det sidste af ægget og sæt patéen koldt ca 1 time.

 
12. Bag patéen ved 180 °C i ca ½ time.

 
Portvinssky:
13. Hug fasanskroget i mindre stykker og læg det i en gryde sammen med de grofthakkede skalotteløg, de snittede gulerødder, krydderurtebuketten og peberkornene.
Hæld så meget vand ved, at det dækker.

 
14. Bring vandet i kog, skum og tilsæt salt.
Lad suppen koge for svag varme ca ½ time under låg.

 
15. Si suppen, bring den i kog og lad den koge lidt ind.
Tilsæt portvinen og lad det koge ca 5 min uden låg.
Mål skyen, der skal bruges 1½ dl.

 
16. Sæt imens 3-4 blade husblas i blød i koldt vand 5-7 min.

 
17. Opløs husblassen, der er knuget fri for vand, direkte i den hede sky.

 
18. Tag fasanpateen ud og lad den afkøle.

 
19. Fyld portvinsskyen i patéen gennem »skorstenen«, når den er næsten kold, og lad den stå, til portvinsskyen er stiv, gerne til næste dag.
Server landbrød og Cumberlandsauce til eller cornichons og brøndkarse.


Tips: Skyportionen kan fordobles, så der kan serveres hakket portvinssky til patéen.

Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 
Se alle de bedste opskrifter med Fasan

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 9.580 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her