Grundopskrift. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 30 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet.
# Ingredienser
til Fiskefond:
1 kg fiskeskrog og
-hoveder, gerne af fladfisk, fx søtunge, rødtunge, pighvar, slethvar, spætte
eller anden fisk
1½ l vand evt. heraf
2 dl tør hvidvin
2 spsk olie
1 løg
1 porre
½ frisk fennikel
eller 1 tsk tørret
5-6 hele, hvide
peberkorn
et par spsk hvid
vineddike
1 tsk salt
Krydderurtebuket:
lidt porregrønt
1 estragonkvist
eller 1 lille bdt persille
1 timiankvist
1 laurbærblad
*
Sådan laves Fiskefond:
1. Skyl fiskeskrog
og -hoveder godt i koldt vand. Del skrogene et par gange.
2. Varm olien let i
en gryde, der kan rumme det hele, men ikke meget mere.
3. Gør løg, porre og
fennikel i stand og hak og snit det temmelig fint.
Vend grønsagerne
nogle min. i den varme, men ikke hede olie.
Det må gerne tage
let farve.
4. Kom fiskeskrog,
-hoveder, krydderurtebuket og peberkorn i gryden og vend godt.
5. Kom vineddiken i
og lad den koge ind for god varme uden låg, til den er helt fordampet. Hæld
vand (og evt. hvidvin) i gryden) så det dækker, og kom salt i.
6. Lad suppen koge
op, skum, og lad den koge småt 15-20 min. under låg.
Tag den fra varmen
og lad den trække yderligere 5-8 min. under låg.
7. Hæld den gennem
en fin sigte, og tryk og pres, så kraften fra benene kommer med.
Nu er fonden klar
til brug.
Den kan koges
yderligere ind for god varme uden låg, så intensiveres smagen.
Tips: Er fonden tilstrækkelig kraftig, gelerer
den. Fonden kan tilsættes grønsager, der passer til retten. Fx champignon,
selleri, tomat m.fl. De skal i sammen med de andre grønsager. Grønsagsmængden
må gerne være mindre, men aldrig mere end 1/3 af fiskemængden.
Se i øvrigt Fiskebouillon
og Court-bouillon.
Fonden holder i
øvrigt uden videre 4-5 dage i køleskab.
Fonden kan fryses.
Hæld den varme fond i fryseegnede forme af passende størrelse og sæt den i
fryseren, når fonden er blevet kold. Holdbarhed: ca 2 måneder.
Se flere
opskrifter med Fisk
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------