 
 
   
Cheesecake eller flødeostekage findes i et væld af varianter
og er meget populære. Prøv vores cheesecake med fuldkornskiks og syltede
kirsebær eller abrikoser
(6-8 pers) 
 
# Ingredienser
75 g smør
150 g fuldkorns hvedekiks
4 blade husblas
200 g flødeost
2 æg
2 dl cremefraiche
1 tsk vanilje
1 spsk citronsaft
1 tsk revet citronskal
50 g flormelis
 
Pynt: 
1 glas syltede kirsebær
2½ dl kirsebærsaft
4 blade husblas 
 
* Tilberedning
Smelt smørret. Smuldr kiksene deri og bland det sammen. 
Hæld massen i en springform (20 cm i diameter). 
Læg husblassen i blød i koldt vand i 5 min. 
Rør flødeost sammen med æggeblommer, cremefraiche, vanilje,
citronsaft og -skal. 
Træk husblassen op af udblødningsvandet og smelt den i en
lille skål i vandbad. 
Afkøl den lidt og hæld den i ostemassen. 
 
Pisk hviderne stive. Bland forsigtigt flormelis i og vend
dem i ostemassen. 
Hæld det over kiksene i springformen, og stil den koldt til
næste dag. 
Hæld saften fra kirsebærrene og fortynd den med vand, til
der er 2½ dl. 
Bland de udblødte, smeltede husblas i saften. 
Pynt kagen med kirsebær. 
Hæld geleen hen over, når den begynder at stivne. 
 
Tips: Abrikoser fra dåse kan anvendes i stedet for
kirsebær. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Ostekage
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.