 
 
   
Med ingredienser som
kapers og sennep i kartoffelmosen, bliver denne fiskegratin, med fine
torskefileter. forførende god. Det smager saftsuseme godt. 
Tid: 45 min, heraf
25 min i ovnen. 4 pers. 
 
# Ingredienser
6-8 kartofler
vand og salt 
1 fennikel 
2 spsk olie 
2 spsk friskpresset
citronsaft 
1-2 spsk smør eller margarine 
1 tsk salt 
¼ tsk peber 
1-2 spsk sennep 
1 spsk kapers 
500 g torskefilet 
½ tsk salt 
1 æggeblomme 
1 bdt. dild 
citron til pynt 
 
* Fremgangsmåde
1. Skræl kartoflerne
og kog dem i vand med salt. 
 
2. Rens fenniklen og
skær den i strimler. 
Steg den nogle
minutter i olie. 
Tilsæt citronsaft og
lad det det simre ca 5 min. 
 
3. Mos kartoflerne. 
Rør dem med
fedtstof, salt, peber, sennep og hakket kapers. 
 
4. Læg fenniklen i
bunden af et ovnfast fad. 
Fordel fisken
henover. Drys med lidt salt. 
 
5. Sprøjt
kartoffelmosen i brede bånd over fisken. 
 
6. Pisk æggeblommen
let og pensl kartoffelmosen med den. 
 
7. Sæt fadet i ovnen
ved 200 °C i ca 25 min. 
 
8. Klip dild over
gratinen og pynt med citron skiver. 
Server med brød og
en grøn salat. 
 
Tips: Frossen fiskefilet, både af torsk og
rødspætte, kan bruges til denne ret. 
Den bør dog optøes
inden tilberedningen. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Fisk
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------