Logo

Fyldt kylling og hvidvinsfromage med avocado

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fyldt kylling og hvidvinsfromage med avocado


Når en kylling fyldes med fars, bliver den ekstra saftig og lækker. Man behøver ikke at udbene kyllingen, før den farseres, men det gør det lettere at skære den i skiver.

 

Kylling med svampefars og marineret grønt

4-5 personer. Arbejdstid: ca. 45 min. Stege-/kogetid: ca. 1 time

 
# Ingredienser til Kylling med svampefars:
1 stor kylling
1-2 spsk olie

 
Svampefars:
250 g svampe, fx portobello
25 g smør
2-3 kviste frisk timian
1 dl rasp
400 g hakket svine- og kalvekød
2 tsk salt
friskkværnet peber
2 æg
1 dl mælk

 
Grønsager:
250 g jordskokker
250 g gulerødder
1 bundt forårsløg
3 spsk olie
2-3 spsk citronsaft

 
Estragondip:
200 g cremefraiche 38%
1 spsk dijonsennep
2 håndfulde bredbladet persille
1-2 stilke frisk estragon

 
Tilbehør: citronbåde smørstegte, kogte aspargeskartofler hakket persille
*

 
Sådan laver du Kylling med svampefars:
Rens svampene, og hak dem meget fint brug evt. en foodprocessor.
Steg dem i smør med timian i 3-4 min.
Tilsæt rasp, og lad det suge saften fra svampene. Afkøl.
Rør hakket kød med salt, peber, æg og svampeblandingen, til det er sejt.
Tilsæt gradvist mælk.
Lad farsen hvile i køleskabet i ca. 30 min.

 
Udben evt. kyllingen: Læg fjerkræet på brystet, og skær et snit ned lang den ene side af rygsøjlen.
Skær kødet fra ribbenene ved at lade kniven glide langs ribbenene.
Skær skulderknogler og lårknoglernes øverste led igennem.
Fortsæt rundt langs skroget, så dette helt frigøres.
Undgå at skære igennem det tynde kød ved brystbenet.

 
Fyld kyllingen med farsen, og læg den i et ovnfast fad med brystet opad.
Gnid skindet med olie, og krydr med salt og peber.
Steg den farserede kylling i ovnen i ca. 1 time ved 160 °C.
Farsen skal være gennem stegt (80 °C målt med et stegetermometer).
Skrub eller skræl jordskokker og gulerødder. Kog dem i rigeligt letsaltet vand i ca. 5 min.
Tilsæt forårsløg. og kog dem i få min.
Lad vandet dryppe godt af, og tilsæt olie og citronsaft.
Blend estragondippen sammen, og smag til med salt og peber.
Skær den farserede kylling i skiver, og server med grønsager, dip og evt. det foreslåede tilbehør.

 

 
Hvidvinsfromage med avocado og ristede mandler
4-6 personer. Arbejdstid: 45 min. Kogetid: 3 min. Køletid: ca. 2 timer

 
# Ingredienser til Hvidvinsfromage med avocado:
1 dl hvidvin fx (Sauvignon Blanc, Gewürztraminer eller Riesling)
4 blade husblas
2 æggeblommer
100 g sukker
2½ dl piskefløde

 
Tilbehør:
2 modne avocadoer
2 sweetie eller grapefrugter
ca. 1 dl flormelis
50 g hele mandler
*

 
Sådan laver du Hvidvinsfromage med avocado:
Lun hvidvinen i en gryde til ca. 50 °C.
Læg husblas i blød i koldt vand i 5 min.
Knug vandet ud af husblasbladene, og rør dem i den varme vin, så de straks smelter.
Pisk æggeblommer og sukker til tykt skum.
Hæld den varme hvidvinslage i en stråle i æggeskummet.
Pisk fløden til let skum, og vend den straks i vincremen.
Fordel cremen i 4-6 portionsforme, og lad fromagen stivne i køleskab i et par timer.
Rist de hele mandler med skind gyldne på en tør pande ved svag.
Hak dem, og drys dem på fromagerne.
Server hvidvinsfromage med små stykker avocado blandet med stykker af sweetie og lidt flormelis.


Se flere 2-retters menuer her 
 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 11.941 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her