 
 
   
Her byder vi på en
fin søndagssteg, som minder lidt om gammeldags oksesteg. Vi laver den af saftig
rumpeteak fyldt med champignon, ansjoser og stærk sennep. 
Tid: 1½ time, heraf
45 min i ovnen. 4 pers.
 
# Ingredienser
200 g champignon 
1 spsk smør eller
margarine 
1 ds. ansjosfileter (125 g) 
1 spsk sennep 
½ dl finthakket
persille 
800 g rumpsteak i et
helt stykke 
½ tsk salt 
¼ tsk sort peber 
 
SAUCE: 
3 dl bouillon (vand
+ terning) 
2 spsk hvedemel 
1 dl fløde 
½-1 spsk ansjosvæde 
½ spsk soya
 
* Fremgangsmåde
1. Rens
champignonerne og hak dem fint. 
Steg dem i
fedtstoffet på panden, til al væsken er kogt ind. 
 
2. Hak
ansjosfileterne fint, gem lidt af væden. 
Rør ansjoser, sennep
og persille i champignonerne. Lad det køle af. 
 
3. Skær en dyb lomme
i rumpsteaken. 
Fyld den med
champignonblandingen. 
Bind stegen sammen
med kødsnor. 
 
4. Drys stegen med
salt og peber.
Læg den i et
letsmurt ovnfast fad.
Stik et
stegetermometer i den tykkeste del af kødet. 
Det meste af røret
skal sidde i kødet. 
Steg i en 175 °C
varm ovn til midtertemperaturen er 65 °C, ca 45 min. 
 
5. Tag stegen ud.
Lad den hvile under alufolie 10-15 min. 
 
6. Pisk fadet ud med
bouillon og hæld den op i en gryde. 
Bring det i kog.
 
7. Rør melet ud med
fløden og pisk det i saucen. 
Lad den koge 5 min.
Smag til med ansjos væde og soya. 
 
8. Skær rumpsteaken
i 1-2 cm tykke skiver. 
Server med saucen,
kartoffelbåde og små ærter.
 
Tips: Rumpsteak er en 2 cm tyk bøf, skåret af tykstegsfileten.
Dens vægt er ca. 200 g.
I stedet for
rumpsteak kan du bruge roastbeef. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Oksekød
Se alle de bedste opskrifter med Brød
Se alle de bedste opskrifter med Grøn salat
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------