Logo

Gås, farseret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gås, farseret 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 45 min. Skal hvile, fars: ½ time Stegetid: 3½-4 timer. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. (8-10 personer)

 
# Ingredienser til Gås, farseret:
1 friskslagtet gås (ca. 4,5 kg)
Fars:
500 g skært svinekød (mørbrad eller skinke)
(evt. ½ kalvekød eller rent kalvekød eller oksekød, eller en blanding af kalv og okse) lever, hjerte og kråse fra gåsen
1 løg
1 spsk hvedemel
2 spsk rasp
2 æg
salt peber
1 kvist timian
2 fed hvidløg
½-1 dl (hønse)bouillon eller vand

 
Sauce:
stegeskyen
3 spsk hvedemel
evt. kulør
salt og peber
Kødnåle eller ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Gås, farseret:
Fars:
1. Pil løget og hvidløgene og del dem et par gange.
Hak kød, indmad, løg og hvidløg en gang gennem kødmaskinen.

 
2. Rør det hakkede kød med hvedemel, rasp, æg, timian, salt og peber.
Tilsæt så meget bouillon (vand), at farsen næsten bliver for løs til at forme.
Lad den hvile tildækket ½ time i køleskab.

 
3. Gør gåsen i stand, se And, istandgøring af.
Kom farsen i gåsen, men fyld den kun ¾, farsen udvider sig under stegningen.
Luk åbningen på gåsen med kødnåle eller sy den sammen med ufarvet bomuldsgarn.

 
4. Gnid gåsen med salt og peber, og læg den med brystet nedad på risten over bradepanden.
Sæt den i en 250 °C varm ovn i 7-8 min.
Vend den og steg den 7-8 min. ved samme høje varme, med brystet opad.
Dæmp varmen til 160 °C og hæld vand ved, når temperaturen er dalet, ellers fordamper vandet omgående.

 
5. Steg gåsen 3½-4 timer.
Hæld mere vand ved, hvis bradepanden er ved at koge tør.
Hold øje med kuløren.
Tager den for hurtigt til, kan gåsen dækkes med pergamentpapir, er den for bleg, kan den efterbrunes ved høj varme, evt. under grill, kortest muligt.

 
6. Tag den færdige gås ud.
Læg den på skærebrættet og lad den hvile 10 min. Hviletiden er vigtig.
Skæres den for tidligt ud, løber saften af den.

 
Sauce:
7. Si stege skyen fra bradepanden og hæld et par dl kogende vand i bradepanden, si også det op i saucen.
Lad stegeskyen stå et par min. (i koldt vand), så fedtet kan samle sig foroven. Skum det af med en ske.

 
8. Kom skyen i en gryde og kog den op.
Ryst melet sammen med koldt vand i en melryster, hæld det i under omrøring.
Lad saucen småkoge 5 min.
Smag til med salt og peber, tilsæt evt. et par dråber kulør.

 
9. Parter gåsen således: Skær lårene af og del dem i over- og underlår.
Del evt. overlåret en gang til. Tag forsigtigt farsen ud.
Skær vingerne af og skær brystet fra brystbenet.
Skær brystet i skiver, del ryggen i 4-5 stykker.
Skær farsen i skiver og anret gås og fars på et varmt serveringsfad.
Server saucen og Brune kartofler til og rødkål eller en råkostsalat med rødkål, æbler og nødder. Endvidere kan både surt og sødt serveres til:
Asier, syltede, Agurker, syltede, tyttebærsyltetøj eller ribsgelé.
 

Tips: Gåsen kan udbenes før farsering, se Fasan, udbening af. Så må kødmængden til farsen forøges til 650 g og stegetiden nedsættes til 3-3½ time.
Saucen kan evt. beriges med lidt rødvin eller portvin.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.

 
Se flere opskrifter med Gås

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 16.755 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her