Grønsagerne i denne salat kan enten lægges hver for sig på fadet
eller blandes sammen. Gado-gado er en indonesisk salat med en jordnøddesauce.
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 20 min.
Tilberedning: 25 min.
# Ingredienser
250 g vaskede, små nye kartofler
125 g grønne bønner
125 g blomkål, delt i små buketter
125 g hvidkål, strimlet
1 gulerod, i tynde stave
¼ agurk, i tykke stave
125 g bønnespirer
2 hårdkogte æg, pillede
SAUCE
6 spsk jordnøddesmør
3 dl koldt vand
1 fed hvidløg, presset
1 frisk, rød chili, udkernet og fint hakket
2 spsk sojasauce
1 spsk tør sherry
2 tsk sukker
1 spsk citronsaft
* Tilberedning
1. Kartoflerne halveres og lægges i en gryde med letsaltet
vand.
Bringes i kog og simrer 15-20 min, eller til de er møre. Tjek
med en spids kniv.
2. De afdryppes og afkøles i koldt vand. Sættes til side.
3. Bring en anden gryde letsaltet vand i kog.
Tilsæt grønne bønner, blomkål og hvidkål og kog i 3 min.
De afdryppes og afkøles i koldt vand, så kogningen standser.
4. Kartofler og de andre kogte grønsager afdryppes og
arrangeres på et stort fad sammen med gulerod, agurk og bønnespirer.
5. Skær de hårdkogte æg i kvarter og fordel dem på salaten.
Tildækkes og sættes til side.
6. Sauce: Kom jordnøddesmør i en skål og rør lidt efter lidt
vandet i.
Derefter de øvrige ingredienser.
7. Server salaten og dryp saucen over hver portion.
Næringsindhold:
Kalorier 450. Sukker 11 g. Proteiner 19 g. Fedt 28 g.
Kulhydrater 29 g. Mættede fedtsyrer 6 g.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Salater
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.