Opskriften er nem og hurtigt, og den smager intet mindre end fantastisk. Med denne opskrift er du helt sikker på succes.
Tilberedningstid: 15 min. Til 1 person: kan udvides til
flere.
# Ingredienser
1 bolle, fx et spansk rundstykke
1 spsk remoulade
1 skive kogt skinke
1 skive salami
1 tsk smør
1 tsk salt
1 fed hvidløg
1 forårsløg
½ skive ananas
30 g reven emmentaler
2 spsk friskklippet purløg
salt og friskkværnet peber
1 knsp cayennepeber
2 spsk karse eller brøndkarse, friskklippet
* Tilberedning
Flæk bollen, smør remoulade på den underste halvdel og læg
kogt skinke og salami på.
Smelt smørret på en pande.
Stød hvidløget fint med 1 tsk salt og svits det i det varme
fedtstof.
Skær det istandgjorte forårsløg i fine strimler, kom dem på
den varme pande og svits dem sammen med hvidløget.
Skær ananassen i små terninger og kom dem ligeledes på
panden.
Tag panden af varmen og bland pandens indhold med reven
emmentaler og purløg.
Smag til med salt, peber og cayennepeber og fordel fyldet oven
på skinken og salamien.
Gratiner den halve bolle med fyldet i en 200 °C varm ovn
eller under grillen i ca. 5 min.
Drys med karse, læg den anden halvdel af bollen over og
server straks.
Tips: Kan du, som mig, ikke lide karse, så drop det eller
brug brøndkarse.
Se de bedste opskrifter med Mad til 1
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv
selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad på 30 min eller
Børnekokke.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.