Tilbehør. Arbejdstid: 25 min. Kogetid: 15 min. Let at lave. Lav pris. (4 personer)
# Ingredienser
til Grønærter à la bonne femme:
500 g bælgede grønærter (evt. frosne)
10-12 skalotteløg
150 g magert brystflæsk (kogeflæsk)
20 g smør
2 spsk hvedemel
3 dl hønsebouillon
salt og peber
Krydderurtebuket: 2 kviste timian 1 lille bdt persille 1
laurbærblad
Ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Grønærter à la bonne femme:
1. Pil skalotteløgene.
Skær sværen af brystflæsket og skær kødet i små tern.
2. Brun flæsketerningerne i en tykbundet gryde.
Lad de hele løg brune med et øjeblik.
Tag flæsk og løg op.
3. Kom smørret i gryden og lad det smelte, rør melet i og
tilsæt bouillonen lidt ad gangen.
Lad det koge op mellem hver væsketilsætning.
4. Bind krydderurterne sammen med ufarvet bomuldsgarn og kom
krydderurte-buketten og de brunede løg i og lad det koge for svag varme 5-10 min.
5. Tilsæt flæsketerninger og ærter, bring det i kog og lad
det koge yderligere 5 min.
Fjern krydderurtebuketten og smag til med salt og peber.
Tips: Server som tilbehør til næsten alt, fx Krebinetter,
eller brug ærterne som fyld i tarteletter. Eller server retten som frokostret
sammen med godt brød.
Den angivne mængde ærter svarer til ca. 1,5 kg ærter med
bælg.
Dybfrosne ærter behøver ikke at være optøede.
INFO: Bonne femme, (fransk 'god kvinde', 'kone'), à la bonne
femme, angiver ved en ret, at den tilberedes på enkel vis og med ret få
ingredienser, "som vor mor lavede den".
Potage bonne femme, bonne femme-suppe, er en grønsagssuppe
med fx kartofler, gulerødder og porrer, der svitses, koges og blendes.
Se de bedste opskrifter med
Ærter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------