Den italienske lasagne er blevet en populær ret i de fleste danske hjem. Her er en rigtig god variant med grønsager. Lasagnen er et fuldendt
måltid - grønsagerne giver vitaminer og fibre, pastaen kulhydrater og i mælk og
ost er der proteiner.
Forberedelse 1 time. Tilberedning 45 min. 4 portioner
# Ingredienser
250 g forkogte lasagneplader
7 tomater
2 løg
1 bundt persille
250 g mozzarella
2 spsk olie
450 g frosne suppegrønsager i tern
1 spsk tørret oregano
salt og peber
SAUCE:
60 g smør
1 dl hvedemel
¾ l mælk
½ grønsagsbouillonterning
1 dl reven parmesanost
* Tilberedning
1. Skold, flå og hak tomaterne.
Pil løgene og hak dem fint. Hak persillen.
Lad mozzarellaen dryppe af og skær den i tern.
2. Opvarm olien i en gryde og steg løgene ved
god varme, til de er blanke.
Kom grønsager, tomater og persille i og lad det
hele stege under omrøring ca. 5 min.
Krydr med oregano, salt og peber
og lad blandingen svale af.
3. Lad smørret smelte i en gryde og pisk melet i.
Lad afbagningen koge uden at brunes, ca. 1 min
og pisk derefter mælken i lidt ad gangen, til du
har en blank og glat sauce.
Rør bouillonterningen i og lad saucen simre 5 min under låg.
Rør parmesanosten i.
4. Dæk bunden på et ovnfast fad med sauce.
Læg derefter lasagneplader, grønsagsblanding og
mozzarellatern lagvis i fadet.
Stryg et tyndt lag sauce over hvert lag.
Slut med sauce og mozzarella.
5. Stil lasagnen ind i en kold ovn og sæt den på 220 °C.
Bag i 45 min. Server med blandet salat.
Grønsags-lasagne:
Pr. portion: Energi: Kcal 872 = kj 3660
Kulhydrat 78 g Protein 41 g Fedt 44 g (45%) Fibre 9 g
Tips:
Variant på saucen:
Kør ½ dl parmesan, 2 fed hvidløg, 1 bundt
persille, 75 g nødder, 1 dl mel og ¾ l mælk
i en foodprocessor.
Varm op under omrøring og anvend som bechamelsauce.
Variant med friske grønsager:
Brun aubergine, champignon og løg i olie og
anvend blandingen i stedet for frosne grønsager.
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler eller Ris/bønner/gryn
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.