Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 35 min. Skal trække: 4-6 timer. Skal hvile: ca. 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris. (4 personer)
# Ingredienser
til Grønsagsfondue med ostesauce:
Ostesauce:
400 g Fontina ost
4 dl mælk
4 æg
40 g smør
hvid peber og salt
Grønsager:
1 peberfrugt
2 gulerødder
200 g små champignon
200 g blegselleri
200 g broccoli
Endvidere:
7,5 dl (vindruekerne)olie
Portionsskåle, fonduegryde og -gafler
*
Sådan laves Grønsagsfondue med ostesauce:
1. Skær skorpen af osten, skær osten i små tern og læg dem i
en skål.
2. Hæld mælken over osten og lad det trække 4-6 timer.
3. Kom de sammenpiskede æg og smørret i
oste/mælkeblandingen.
Krydr med salt og peber.
4. Smelt osteblandingen i skålen over vandbad ved svag
varme. Rør hele tiden i den.
Tag den fra varmen, så snart saucen er blevet cremet, og
hæld den i 4 portionsskåle.
Lad dem stå ca. 1 time.
5. Gør grønsagerne i stand. (Champignoner skal bare have
fjernet rodskiven).
Del broccolien i små buketter og snit peberfrugt, gulerødder
og blegselleri i ensartede. stykker.
6. Hæld olien i en fonduegryde og varm den op til ca. 180 °C:
en franskbrødsterning på ca 1 cm skal blive gylden på et minut.
Lad hver især sætte deres grønsagsstykker på fonduegafler og
stege dem et par min. i den varme olie.
Dyp dem derefter i ostesaucen og spis dem straks.
Server Croûtoner til.
Tips: Grønsagerne kan varieres efter årstiden, blot
må de ikke være for vandholdige. Små løg, porre, julesalat, blomkål og minimajs
er alle gode varianter.
Fontina er en italiensk ost, der fås i større
osteforretninger eller i forretninger med italienske specialiteter. Anden
fuldfed ost kan bruges.
Se flere
opskrifter med Grønsager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------