
 
Denne sammenkogte grønsagsmarmelade er et sublimt følgeskab
til kødretter, oste og postejer. I Frankrig sværger man til chutney i alle
afskygninger, så prøv denne søde
grønsagsmarmelade, der kan bruges på brød som marmelade eller som tilbehør til fx
karryretter i stedet for chutney. 
Til ca. 2 liter
Arbejdstid: 1 time Kogetid: ca. 40 min. 
 
# Ingredienser til 
* Sådan laver du 
250 g gulerødder 250
g tomater 250 g æbler 
2 appelsiner 
V2 citron 
250 g hyben (evt.
frosne) 
500 g sukker 
2 spsk
geleringspulver evt. konserveringsmiddel 
 
Skræl gulerødderne,
skær enderne af og skær gulerødderne i mindre stykker. 
Skær blomsten på
tomaterne væk og skær tomaterne i mindre stykker. 
Skræl evt. æblerne
og fjern kernehuse, blomster og stilke. 
Skær æblerne i mindre stykker. 
Skræl
appelsiner og citron og skær frugtkødet i mindre stykker. 
Rens hyben fri for
kerner. 
Hak grønsager og
frugter i en kødhakker eller foodprocessor. 
Kog blandingen ca. 30 min. ved svag
varme og rør jævnligt. 
Tilsæt sukker og
geleringspulver og kog 10 min. under låg. Rør ind i mellem. 
Marmeladen kan evt.
tilsættes konserveringsmiddel efter pakkens anvisning. 
 
Hæld marmeladen på
rene, skoldede glas og luk dem til. 
Holdbarheden i køleskab uden
konserveringsmiddel er ca.1 måned. 
 
Du kan erstatte
sukker og geleringsmiddel med 500 g syltesukker. 
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD