Vi lægger ud med en lille nem og lækker grønsagssuppe før ugens gode simreret med hane i riesling sættes på bordet - opskrift på en
dejlig menu.
Vi lægger ud med en lille nem og lækker grønsagssuppe før
ugens gode simreret med hane i riesling sættes på bordet - opskrift på en
dejlig menu.
Klar grønsagssuppe
Arbejdstid: 20 min. Stege/kogetid: 10 min. 4 personer
#
¾ l grønsagsbouillon
3-4 stilke bladselleri
2 gulerødder
1 porrer
2 tsk koncentreret tomatpuré
salt og friskkværnet peber
Tilbehør:
brødcroutoner eller brød
*
Rens grønsagerne og snit dem fint.
Kog dem ca. 5 min. i bouillonen, til de er lige akkurat
møre.
Tilsæt tomatpuré og smag suppen til med salt og peber.
Server rygende varm med brødcroutoner eller brød.
Hane i riesling
Arbejdstid: 40 min. Stege/kogetid: ca. 55 min. Fryse-egnet 4
personer
#
1 hane eller stor kylling, ca. 1½ kg
25 g smør
2 spsk olie
250 g skalotteløg
1 suppevisk: et par laurbærblade, persillestilk og evt.
løvstikke (bundet sammen)
2-3 spsk hvedemel
4 dl riesling eller anden hvidvin
salt og friskkværnet peber
250 g champignon
bredbladet persille
Tilbehør: 4 dl fuldkornsris
*
Skær hanen eller kyllingen ud i 4 eller 8 stykker.
Brun kødet i en stegegryde i gyldent smør og olie.
Pil skalotteløgene og læg dem i gryden sammen med
suppevisken.
Drys med mel og steg i nogle min.
Hæld vin på og krydr med salt og peber.
Læg låg på og lad retten småsimre i ca. 45 min. ved svag varme,
til kødet er gennemstegt.
Rens champignonerne og skær dem i skiver.
Brun dem på en tør pande og vend dem i saucen lige før
servering.
Smag til med salt og peber.
Drys med hakket persille og server med kogte ris.
Kilde: Hjemmets bedste MAD