 
 
   
Findes der noget bedre, end en fristende varm løgsuppe med ostelåg at varme sig på i den kolde og mørke årstid? De gratinerede løgsupper stammer fra de gamle haller i Paris. 
Her kunne man få suppe i restauranterne både tidligt og sent. Server suppen i
ovnfaste portionsskåle. 
Tid: ca 1 time,
heraf ca 15 min i ovnen. 4 pers. 
# Ingredienser
1 kg løg 
25 g smør eller
margarine 
1½ liter oksebouillon (vand + terning) 
salt og peber 
½ flûte 
175 g groft reven
ost med smag, fx gruyere, parmesan eller lagret Danbo 
 
* Fremgangsmåde
1. Pil løgene og
skær dem i tynde skiver. 
Det er nemt gjort
med foodprocessorens snitteplade. 
 
2. Steg løgene smukt
gyldne i fedtstof i en gryde, 15-20 min. 
 
3. Tilsæt bouillon
og lad løgsuppen simre yderligere ca 15-20 min. 
 
4. Smag evt. til med
salt og peber. 
 
5. Skær flûten i
cm-tykke skiver. 
Rist skiverne på
begge sider på en plade midt i en 150 °C varm ovn, ca 5 min. 
Tag brødene ud når
de er gyldne. 
Skru ovnen op til 250-275 °C
 
6. Skær det ristede
brød i tern. 
 
7. Opvarm de
ovnfaste suppeskåle og hæld den varme løgsuppe i. 
Drys brødterningerne
over. 
 
8. Dæk med et tykt
lag reven ost. 
 
9. Sæt skålene i
ovnen og gratiner til osten er smeltet og gylden, ca 10 min. 
 
10. Server den
gratinerede løgsuppe straks. 
 
Tips: Halvdelen af løgene kan erstattes med
salatløg eller porrer. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Suppe
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------