 
 
   
Tilbehør Frokost. Arbejdstid: 15 min. Kogetid: ca. 15 min. Let at lave. Mellem pris. (4 personer)  
 
 
# Ingredienser
til Gulerødder, nye, med løg og fløde:
1 stort (sommer)løg eller 6-8 perleløg 
evt. 4-5 skalotteløg 
500 g nye gulerødder, gerne karotter 
20 g smør 
2,5 dl piskefløde 
salt og hvid peber 
*
Sådan laves Gulerødder, nye, med løg og fløde:
1. Pil løget og skær det i større terninger. 
Perleløg eller skalotteløg skal bare pilles. 
Skrab gulerødderne og del de største et par gange. 
Små gulerødder skal forblive hele.
 
2. Smelt smørret i en tilpas stor gryde og kog løgene klare
heri. 
Læg gulerødderne i og vend dem nogle min. i smørret, de skal
bare skinne. 
 
3. Tilsæt fløden og lad gulerødderne mørne for svag varme og
under hyppig omrøring uden låg, til fløden tykner let, 10-15 min. 
 
4. Tag gryden fra varmen, smag til med salt og peber, vend
godt og server. 
 
Tips: Almindelige gulerødder kan bruges. De kan skæres i
mønter eller stave, men her er det bedst at koge dem halvmøre i letsaltet vand,
før de mørner færdige i fløden. Det kan være svært at få dansk piskefløde til
at tykne nok. Man kan jævne stuvningen let med lidt hvedemel rørt ud i koldt
vand, men man kan også lade fløden stå koldt nogle timer og kun bruge de
»øverste« 4/5. 
En håndfuld friskbælgede ærter kan vendes i gulerødderne, få
min. før de er færdige. Drys de således flødestuvede ærter/gulerødder med frisk
persille.
 
Se flere opskrifter
med Gulerod
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------