Aftensmad Hovedret Arbejdstid: 30 min. Kogetid, høne: ca 1½ time. Middelsvær at lave. Mellem pris. 5 personer.
# Ingredienser
til Hønsefrikassé:
1 ung friskslagtet høne (1½-2 kg)
250 g skalotteløg
Kogelage pr. l vand:
½ spsk salt
4-5 hele peberkorn
1 laurbærblad
1 hel nellike
1 løg
½ bdt
persille
Sauce:
500 g
champignon
30 g smør
3 spsk hvedemel
4 dl hønsekødsuppe
2 æggeblommer
1 dl fløde
salt og peber
*
Sådan laves Hønsefrikassé:
1. Gør hønen i stand og gå den efter for fjerposer, halsårer
m.m.
2. Læg den i en ikke for stor gryde og hæld så meget vand
ved, at den netop er dækket.
Bring vandet i kog og skum det.
3. Pil løget og tryk nelliken i. Kom det i gryden.
Tilsæt salt, peberkorn, laurbærblad og persille.
Lad hønen koge ved svag varme ca 1½ time, til den er mør.
Et lår skal løsne nemt.
4. Tag hønen op, si suppen og kog den ind til ca 5 dl.
Pil skalotteløgene og kog dem 4-5 min. i 1 dl suppe.
Sauce:
5. Skær rodskiven af champignonerne og skyl dem kort under
rindende, koldt vand.
Tryk dem tørre. Del større svampe.
Smelt smørret i en gryde.
Vend champignonerne i smørret.
Lad dem dampe under låg under omrøring, til det meste af væsken
er fordampet.
De skal ikke tage farve.
6. Rør forsigtigt melet i og spæd med hønsekødsuppen.
Lad saucen koge småt nogle min. Tag den fra varmen.
7. Rør æggeblommerne med fløden og lidt af den varme sauce.
Rør æggeblandingen i saucen og varm op til lige under
kogepunktet.
Saucen må ikke koge, efter at æggene er tilsat, så skiller
den.
Smag til med salt og peber.
Anretning:
Skær først lårene af og del dem i leddet til overlår og
underlår.
Skær vingerne og lidt af brystkødet af.
Skær til sidst brystfileterne af og skær dem i skrå tykke
skiver.
Læg hønsekød og løg i saucen og varm det igennem.
Server straks med løse ris eller Butterdejssnitter til.
Tips: Andre grønsager kan bruges, fx asparges,
blomkål, broccoli, nye gulerødder, porrer og skorzonerrødder.
Kogetiden for hønen er her beregnet på de høns, man kan købe
i almindelig handel.
Har du adgang til et rigtigt landeksemplar med et par år på
bagen, må kogetiden for en høne med den angivne vægt sættes op til et par
timer, til låret løsner nemt.
Se flere
opskrifter med Høne
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------