 
 
   
Sprøde og lækre
skåle som fyldes med en syrligt-sød tyttebærfromage. Det bliver virkelig en
vellykket smagskombination. Denne dessert er præcis, hvad man trænger til efter
en fiskeret eller en kraftig gryderet i gode venners lag. Pynt gerne med lidt
ekstra tyttebær og frisk citronmelisse. 
Tid: 30 min + tid
for fromagen at stivne. 10 stk. 
 
# Ingredienser
HAVREGRYNSKÅLE: 
100 g smør
¾ dl sukker 
knapt 2 dl hvedemel 
1½ dl havregryn 
2 dråber
mandelessens 
 
FROMAGE: 
4 blade husblas 
3 æg
1½ dl sukker 
1½ dl usødede
tyttebær 
 
* Fremgangsmåde
1. Rør smør og
sukker luftigt. 
Tilsæt hvedemel, havregryn og mandelessens. 
Ælt det sammen til
en dej. 
 
2. Tryk dejen ud i
smurte bølgede forme, som ikke må være for små. 
(Tryk evt dejen udvendigt på skålene, hvis de er for små)
 
3. Stil formene på
en plade. 
Bag dem i en 200 °C varm ovn i 10 min. 
 
4. Lad kagerne køle
af i formene. Vend dem derefter ud. 
 
5. Udblød husblassen
i koldt vand. 
 
6. Pisk æg og sukker
skummende. Rør tyttebærrene i. 
 
7. Kram husblassen
op af vandet. 
Smelt den ved svag varme i en gryde. 
 
8. Pisk husblassen i
æggemassen i en fin stråle. Pisk hele tiden. 
Fordel fromagen i
havregryn-skålene. 
 
9. Lad havregryn-skålene
stå koldt så fromagen kan stivne, inden de skal serveres. 
 
Tips: Bliver der fromage tilovers, kan den serveres
i en skål ved siden af. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Dessert
Se alle de bedste opskrifter med Tærte
Se alle de bedste opskrifter med Frugt og bær
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
-----------
ooo OÔO ooo -----------