Dessert Arbejdstid: 20 min. Kogning, sukkerlage: 10 min. Frysning: mindst 4 timer. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer
# Ingredienser
til Hvidvinssorbet:
4 dl sød hvidvin (sauternes-type)
Sukkerlage:
3 dl vand
200 g sukker (2,5 dl)
saft af 1 citron
Endvidere:
1 æggehvide
1 spsk flormelis
*
Sådan laves Hvidvinssorbet:
1. Kog vand, sukker og citronsaft, til sukkeret er opløst.
Lad lagen blive kold.
Tilsæt hvidvin.
2. Hæld blandingen i en form og stil den i fryseren.
Rør af og til i blandingen, så den ikke danner flager.
Skrab siderne ned hver gang, så længe det er muligt.
3. Tag sorbeten op af fryseren, når konsistensen er grødet.
Pisk æggehviden stiv og vend flormelissen i.
Rør sorbeten igennem og bland æggehviden i.
4. Lad sorbeten fryse færdig, rør af og til i den.
Server sorbeten i isafkølede glas.
Pynt gerne sorbeten med kvarte citronskiver og lidt
citronmelisse.
Tips: Brug en god hvidvin, det er vigtigt for smagen.
En rigtig sauternes, hvis det skal være fint. Ellers er en vin fra nabodistriktet
udmærket og ikke så dyr.
Server sorbeten som mellemret eller som dessert. Dens rolle
som mellemret er mest aktuel, hvor der serveres mange retter og der trænges
til en pause. Så serveres den efter entreen (mellemretten) lige før
hovedretten.
Hvis sorbeten er frosset for hård, kan den tages ud og
piskes igennem kort, i blender. Sættes tilbage i fryseren til passende
konsistens, som fast grød. Den beholder ikke formen mange min efter at den er
serveret, så det gælder om at kugle den op i iskolde glas så at sige i
serveringsøjeblikket. En dessert- eller spiseske kan klare opkuglingen, hvis du
ikke har en iskugletang.
Holdbarhed i fryser: ca 2 måneder.
Se flere
opskrifter med Sorbet
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------