 
 
   
Dessert. Arbejdstid: 25 min. Bagetid: ca 35 min. Middelsvær at lave. Lav pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser til Ingefærsoufflé:
30 g smør 
30 g hvedemel (3 spsk) 
2,5 dl fløde 
4 æg 
2 spsk sukker 
reven skal af 1 usprøjtet citron 
4 spsk hakket syltede ingefær 
sukker og smør til formen 
Souffléform: 1½ l 
*
Sådan laves Ingefærsoufflé:
1. Sæt ovnen på 180 °C. 
Smelt smørret i en gryde. 
Tilsæt hvedemelet og bag det sammen.
 
2. Spæd med fløden under stadig omrøring og lad soufflédejen
koge godt igennem. Tag den af varmen og lad den afkøle. 
 
3. Del æggene i blommer og hvider. Rør æggeblommerne i
dejen én ad gangen. 
 
4. Tilsæt sukker og citronskal. Vend den syltede ingefær i
dejen. 
 
5. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i. 
 
6. Hæld dejen i en velsmurt sukkerdrysset souffléform, der
højst må være ¾ fuld, og bag den nederst i ovnen ca 35 min. ved 180 °C. 
Server straks. 
 
Tips: Det er en gylden regel, at gæsterne venter på
souffléen - ikke omvendt. 
Drys med lidt sigtet kakao - chokoladesmagen klæ'r ingefær. 
Bag eventuelt ingefærsouffléen i portionsforme. Så skal
varmen øges til 200 °C og bagetiden nedsættes til 20-25 min. 
 
Se flere
opskrifter med Ingefær
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------