Parmaskinkens fine
smag giver disse kødroulader en helt speciel aroma. Smørstegte porrestrimler, både
i rouladerne og ved siden af på tallerkenen, er et perfekt tilbehør.
Tid: 35-40 min. Retten
er fryseegnet. Holdbarhed 5 mdr. 4 pers.
# Ingredienser
500 g inderlår
1 tsk salt
¼ tsk sort peber
1 mellemstor porre
2 spsk smør eller
margarine
1 fed hvidløg
4 skiver parmaskinke
1-2 spsk smør eller
margarine
1 dl bouillon (vand
+ terning)
1 dl hvidvin
2 tsk Maizena
3 spsk cremefraiche
* Fremgangsmåde
1. Skær kødet i
tynde skiver.
Læg dem på et
skærebræt og tryk dem ud med hånden så de bliver meget tynde.
Drys med salt og
sort peber.
2. Skyl porren. Skær
et 10 cm langt stykke af den.
Del det i to 5 cm
lange stykker.
Flæk de to stykker
og steg dem let i fedtstoffet.
Pres hvidløget over.
3. Læg en skive
skinke og et stykke porre på hver kødskive.
Rul dem sammen til
roulader. Fæstn evt. med tandstikkere.
4. Opvarm
fedtstoffet på en pande.
Når det er
stegeklart lægger du rouladerne på og bruner dem på alle sider.
Læg dem over i en sauterpande.
5. Tilsæt bouillon
og hvidvin. Lad det koge 15 min.
6. Skær resten af
porren i ringe og steg dem i lidt fedtstof.
7. Rør Maizenaen ud
med lidt vand og jævn vinskyen.
Rund af med cremefraiche.
Smag evt. til med
salt og peber.
8. Server retten med
kogte kartofler og de
stegte porrer.
Tips: Denne ret kan
udmærket laves i god tid og så varmes i gryden, når det er spisetid.
Se alle de bedste opskrifter med Oksekød eller med Kalvekød
Se alle de bedste opskrifter med Brød
Se alle de bedste opskrifter med Grøn salat
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------