 
 
   
Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: ca 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.  
   
# Ingredienser til Jordnøddekage med appelsin:
150 g smør 
3 æg 
125 g sukker (1,5 dl) 
revet skal af 1 ubehandlet appelsin 
150 g hvedemel (2,5 dl) 
1 tsk bagepulver 
 
Fyld:
75 g usaltede jordnødder (1,25 dl) 
100 g smør 
75 g sukker (knap 1 dl) 
saft af 1 appelsin 
2 spsk hvedemel 
Springform: 24 cm 
*
Sådan laves Jordnøddekage med appelsin:
1. Sæt ovnen på 175 °C. 
Smelt smørret i en gryde og lad det svale. Det skal forblive
flydende. 
 
2. Pisk æg og sukker luftigt. 
Riv skallen af appelsinen og rør den i de piskede æg. 
 
3. Sigt hvedemel og bagepulver sammen og rør det i
æggemassen. 
Rør det svalede smør i dejen. 
 
4. Smør en springform. Hæld dejen i. 
Bag den 30 min. ved jævn varme, 175 °C, den skal kun bage
halvt færdig, men overfladen skal være fast. 
 
Fyld:
5. Hak jordnøddekernerne groft. Rør smør og sukker godt
sammen. 
Pres appelsinen og rør appelsinsaft, jordnødder og hvedemel i
smørblandingen. 
 
6. Fordel fyldet over den halvbagte kage i formen. 
Bag kagen yderligere ca 25 min. ved samme temperatur. 
Så er fyldet fast og kagen gennembagt. 
 
7. Lad kagen svale lidt, før den tages ud af formen. 
 
Tips: Hasselnødder, valnødder eller mandler kan erstatte
jordnødderne. 
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder. 
 
Jordnøddesnitter:
Bag kagen i en lille bradepande og skær den i snitter på 3x6
cm. 
 
Se flere
opskrifter med Jordnødder
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------